Emulgatorer - fedt at stabilisere

8b: Natcreme • Vand-i-olie emulsion

• 8a: Dagcreme
• 8c: Forsøg med cremen

Apparatur Bægerglas, 100 mL lav form, 50 mL lav form
Termometer
Varmeplade med magnetomrører og magnet
Glas- eller plastbægre med tætsluttende låg
Spatel - det er vigtigt, at alle redskaber er helt rene
Læderstrop
Kemikalier Vandfase: Vand
Oliefase: RYLO™ PG 11, solsikkeolie, paraffinolie og Grindsted GTCC 60-SP
Udførelse I det store bægerglas afvejes ingredienserne til oliefasen: 2,0 g RYLO™ PG 11, 2,5 g solsikkeolie, 3,0 g paraffinolie og 3,5 g Grindsted GTCC 60-SP.
I det lille glas hældes 39,0 g vand.

Magneten lægges i det store bægerglas. De to glas anbringes på varmepladen, og begge faser opvarmes hver for sig til ca. 75 °C. Oliefasen omrøres langsomt.

Vandet hældes langsomt ned i olien, mens der omrøres med højst mulige hastighed med magnetomrøreren. Lædertroppen kan bruges til at holde om det varme glas.

Da der skal indarbejdes en forholdsvis stor mængde vand i en lille mængde olie, er det derfor vigtigt, at vandet tilsættes lidt ad gangen.

Lad cremen stå til afkøling på bordet, og hæld den herefter ned i et tætsluttende rent lastbæger.

Skriv en etikette til glasset - med tydelig angivelse af indhold og fremstillingsdato.

Bortskaffelse Der benyttes ingen sundhedsskadelige kemikalier under forsøget. Rester af creme på glassenes inderside fjernes med vand og sæbe. 
Opbevaring og brug
 
Cremerne indeholder ikke konserveringsmidler, stil dem derfor et mørkt sted. Cremer er god næring for mikroorganismer. Undgå der at stikke fingrene ned i cremen. Brug i stedet en lille ske eller spatel til at tage cremen med.

Cremerne dufter ikke af noget. Hvis du ønsker en duft, kan du fx tilsætte lavendelolie, rosenolie eller lignende. Tilsæt kun dråbevis – det er let at overdosere.

Spørgsmål Hvor stor er masseprocenten af vand i natcremen?