Jagten på frisk drikkevand – de kostbare dråber

 

Opgave 9: Værket ved Regnemark

Vandværker i og omrkring København

Københavns Energi

Københavns Energi indvinder ca. 65 mio. m³ grundvand årligt til fremstilling af drikkevand. Udover at stå for vandforsyningen i Københavns Kommune leverer det vand til 19 andre kommuner i hovedstadsområdet. Vandet indvindes i et område, der strækker sig fra Ringsted i syd til Arresø i nord.

REGNEMARK, opført 1960-1964
(tal i parantes er søvand)

Antal boringer

 121

Indvindingstilladelse

 16,00 (15,00) mio. m3

Ydeevne

 15,00 (7,00) mio. m3

Indvinding

14,34 (1,75) mio. m3

Produktion

14,02 (1,31) mio. m3

Energiforbrug

 4.087,86 MWh

Energiforbrug pr.100 m3

 26,67 kWh

Energipris pr.100 m3

 14,82 kr.

Drikkevandets kvalitet

  • Københavns Energi leverer drikkevand af høj kvalitet. Gennem daglige kontroller sikres det, at vandkvaliteten altid er i top.
  • Kvaliteten af det leverede vand er god og overholder de gældende krav.
  • Vandet er generelt forholdsvis hårdt (18-25 °dH). Hårdhedsgraden er et udtryk for mængden af opløst kalk i vandet. Årsagen til det hårde vand er, at vandet primært indvindes fra kalklag i undergrunden.
  • Hårdt vand kan i visse tilfælde give problemer med kalkudfældning, fx i kedler, vaskemaskiner mv. Samtidig kan der være behov for at øge doseringen af vaskepulver ved tøjvask.
  • Da hovedparten af det producerede vand stammer fra velbeskyttet grundvand, er vandet biologisk stabilt og giver ikke anledning til uønsket bakterievækst i rørledningerne.
  • På et af vandværkerne, Værket ved Regnemark, tilsættes dog små mængder monokloramin til vandet for at sikre en stabil bakteriologisk kvalitet, da værket periodevist bruger søvand til vandproduktion. Dette kan give anledning til en kloragtig smag i visse dele af København.
  • Eventuel klorsmag kan fjernes ved at stille vandet i køleskab et par timer, før det drikkes.

Rørledningen fra Værket ved Regnemark til København er 38 km og har en diameter på 1,2 m .

  • Beregn omslagsområdet mellem laminær og turbulent strømning i dette rør.

Når pumperne kører for fuld kraft, leverer de en trykstigning på 112 meter-vandsøjle. Man skal dog huske på, at der er en højdeforskel mellem vandværket i Regnemark og vandoverfladen i Kbh,s højeste vandreservoir ( 50,1 m over havniveau).

  • Hvilken type strømning er der i røret?

Med en graf for dagsvariationen i timeforbruget hos Københavns vandforsyning, kan du tælle tern og bestemme det samlede vandforbrug i Storkøbenhavn. Med data for højdebeholdernes størrelse i København (309.000 m3), kan du beregne, hvor lang tid, der er reserver til et normalt forbrug – forudsat at der ikke tilføres nyt vand fra Regnemark (driftsstop!).

Kommer pumperne i gang igen efter at højdebeholderne er helt tømte, kan du beregne, hvor lang tid det tager, før de er fyldte igen.