Fra grundvandsmagasin til vandhane

Grundvand og de geologiske lag

Danmark findes der enkelte områder, hvor lerlag strækker sig fra terræn til dybder på 100-200 m eller mere, så det er umuligt at indvinde vand. De fleste steder findes der imidlertid sand- eller kalklag med grundvand, der kan indvindes.

Det meste af det grundvand, der findes, har en kvalitet, så en forholdsvis enkel og billig behandling er tilstrækkelig, førend det kan drikkes. Vi vil se på, hvorledes dette grundvand oppumpes og behandles, og til slut sendes ud til de enkelte huse.

Det skal dog også nævnes, at der findes grundvand, der fra naturens side har en sammensætning, så det er sundhedsskadeligt, fx fordi det indeholder en høj koncentration af fluor eller udrikkeligt, fordi det indeholder for meget salt (NaCl). Hyppigst er det dog menneskelig aktivitet, der nogle steder har forringet, eller helt ødelagt vandets kvalitet. I den forbindelse skal det bemærkes, at egentlig kemisk rensning af vand til drikkebrug ikke anses for at være en acceptabel løsning i Danmark.

Jordlagene, hvorfra der indvindes grundvand, varierer fra landsdel til landsdel på grund af regionale forskelle i Danmarks geologiske opbygning. Fra Mariager til Ålborg findes der fx mange steder kalk i mindre end 25 m dybde under overfladen. Kalklagene er vandholdige, så her kan der de fleste steder let pumpes grundvand op til drikkebrug.

På Sjælland findes der også kalk, men en del steder ligger den ret dybt og er dækket af moræneler. Her bevirker leret, at en mindre andel af nedbøren når ned til kalklagene sammenlignet med det jyske område, så mindre vand er tilgængeligt for indvinding. Det er selvfølgelig uheldigt, idet der relativt set bor flest mennesker på Sjælland.

Grundvand fra kalkområderne er kendetegnet ved et højt kalkindhold (høj hårdhed), som tydeligt giver sig til kende ved smagen, og ved at der skabes kalkudfældning, hvor vandet tappes fra hanen.

På hedesletterne i det sydlige og vestlige Jylland blev der aflejret store mængder smeltevandssand og -grus i løbet af sidste istid. Sandlagene indeholder store mængder grundvand, der de fleste steder let kan behandles, så det smager rimeligt. I de øverste lag er der mange steder et højt indhold af jern (okker) og mangan, samt et lavt pH. Dette påvirker smagen, og der kan dannes røde og mørke udfældninger, hvor vandet tappes.

Såfremt pH er meget lav, kan der findes metalioner i vandet. Så tilsættes kalk for at hæve pH. Mange steder luftes vandet så der tilføres ilt. Efterfølgende kan vandet filtreres, så jern og mangan fjernes. Nogle steder indeholder vandet så meget nitrat fra landbrugsdrift, at det ikke må drikkes. Kan der ikke findes en bedre ressource må det nitratholdige vand blandes med vand, som har et mindre nitratindhold, for nitrat kan kun fjernes ved kemisk rensning, der som nævnt ikke er tilladt i Danmark.

Undertiden finder man vand, som indeholder store mængder af mikroskopiske organiske partikler. Det giver vandet en brunlig farve, og da det kræver en meget dyr behandling gennem mikrofiltre, betyder det som oftest, at vandet ikke indvindes.