Jagten på frisk drikkevand de kostbare dråber

 

Opgave 6: Bestemmelse af kornstørrelse

Kornstørrelsen af en sandprøve kan bestemmes på flere måder. Sandkorn med næsten ens diameter kan fremskaffes ved præcisionssigtning. Også flyvesand (fx fra Råbjerg Mile) vil bestå af næsten ens kornstørrelser. Tilsvarende vil det fine sand, der findes i mange tapeholdere, have en nogenlunde ensartet kornstørrelse – med en saks kan man let lave et fint hul til prøveudtagning, der så kan lukkes med tape bagefter. Endelig kan man skaffe sig en rimelig sandprøve fra sandkassen med to forskellige børnesier eller to forskellige stykker stof af passende maskestørrelse.

I det følgende skal vi gennemgå 4 metoder til bestemmelse af kornstørrelsen. Metoderne sammenlignes og de 4 resultater vurderes.

6a. Mikroskop

Hæld nogle sandkorn ud på mikroskopets glasplade. Vurdér den gennemsnitlige diameter og diameteren af de største korn, idet du sammenligner med mikroskopets lineal.  Er der ingen skala på mikroskopet kan man sammenligne med et menneskehår (unge menneskers hovedhår er op til 0,1 mm, et hår fra armen ca. 0,05 mm), en fiskesnøre eller en kobbertråd. Trådens diameter kan bestemmes med en mikrometerskrue.

6b. Mikrometerskrue

En simpel metode til at bestemme sandkornenes omtrentlige størrelse er at placere 10-100 korn i målegabet på en mikrometerskrue.

Mikrometerskrue, der kan måle tykkelser med en nøjagtighed på 0,01 mm

Skrues mikrometerskruen forsigtigt i, indtil der kommer modstand, får man en værdi for de største korns diameter på den længste led – kornene vil i almindelighed være aflange.

Skrues der i til en let knasen – skrues ud – skrues i til en let knasen – skrues ud – skrues i til en let knasen, så vil man få en værdi for den typiske korndiameter.

Store korn kan dog måles enkeltvis.

6c. Sand gennem vand

Først lidt teori om Laminær strømning, når partikler bevæger sig gennem vand.

For et kugleformet korn i vand kan man vise, at tyngdekraften er givet ved formen

hvor r er kornets radius, ρ korn er kornets densitet, ρ vand er vands densitet, og g er tyngdeaccelerationen.

Man kan udnytte, at den laminære strømningsmodstand er givet ved kraften

hvor η er vands dynamiske viskositet, og vkorn er hastigheden, hvormed kornet synker i væsken.  Når kornet daler med konstant hastighed er de to kræfter lige store, og man kan af de to udtryk vise, at kornets hastighed er givet ved

  • Vis, at massen for et kugleformet korn er
  • Vis, at tyngdekraften på et kugleformet korn er

Archimedes’ lov siger, at opdriften på et nedsænket legeme er lig med tyngdekraften på den fortrængte vandmængde.

  • Vis, at opdriften er
  • Vis hermed, hvordan formel (1) fremkommer.
  • Sæt de to udtryk for kraften lig hinanden, og vis hvordan formel (3) fremkommer.

Sandkorn defineres til at have en diameteren på 0,125 - 2 mm, og de mindre siltkorn har en diameter på 0,004 – 0,125 mm. Densiteten for sand sættes til 2700 kg/m3.

  • Find i Databogen en værdi for vands dynamiske viskositet ved 10 °C, og bestem synkehastighederne i vand for hver af de tre nævnte diametre, der giver grænserne for sandkorn og siltkorn.

Eksperiment

I et cylinderglas med vand vil man kunne iagttage, hvordan sandpartiklerne synker. Brug en mørk baggrund for at få et godt billede. En fugtig fingerspids dyppes i sandprøven, og vandoverfladen berøres. Kornenes hastighed bestemmes simpelt med lineal og stopur. Fx kan man bestemme hastigheden for den tredje-hurtigste partikel og for midten af prøven.

Ved brug af formlen for hastigheden (3) kan man finde en værdi for kornenes radius.

6d.  Vand gennem sand

Først lidt teori om Laminær strømning, når vand løber gennem porer.

Når vand strømmer gennem porerne i sedimentet, taler vi om grundvand. I en simpel model for porernes beliggenhed tænker man på rækker af parallelle rør, hvor afstanden mellem rørene er givet ved den gennemsnitlige korndiameter. Rørets radius er porernes gennemsnitlige radius r pore, der i modellen kan sættes til en vis brøkdel af kornets gennemsnitlige radius r korn.

Poremodel fore sediment Poremodel fore sediment

Vi antager, at rørene ligger som vist på tegningen, og at vi har en sedimentblok med længde L og tværsnitsareal A. Hver af de 9 kasser på figuren indeholder i alt ét helt rør. Da hver kasse har arealet (2·r korn)·( 2·r korn), fremgår det, at der i alt er

rør. Da hvert rør har et areal på , bliver det samlede poreareal i modellen

Det er oplagt at forvente, at grundvandsstrømmen er laminær, når vandet siver gennem porerne. For en laminær strømning er den gennemsnitlige porehastighed i rørene givet ved formlen

h er vandhøjden over sedimentet og L er sedimentlagets tykkelse.

Vandmængden, der strømmer gennem sedimentet pr. tid, findes som produktet af de to udtryk.

Opgave: Swimmingpool

En 1,8 meter dyb swimmingpool er fyldt med vand til 10 cm fra kanten. Den ligger direkte på sedimentet (dvs. der er ingen støbt bund). Vi skal finde ud af, hvor hurtigt poolen tømmes, når vandet kan sive lodret ned i et 200 m tykt sedimentlag bestående af korn med diameteren henholdsvis 2 mm, 0,125 mm og 0,004 mm. Start med at betragte 1 m2 af poolen. Nedsivningen for denne m2 må foregå lige så hurtig som nedsivningen for hele poolen, da vandet siver lodret ned.

  • Hvor stort et volumen (i kubikmeter) indeholder hver kvadratmeter af bassinet?
  • Vi antager, at .  Hvor stor bliver porernes areal på hver kvadratmeter af bassinet?
  • Af formel (5) fremgår det, at porehastigheden ændres med vandhøjden h. Imidlertid vil det tykke sedimentlag i praksis betyde, at faktoren i formlen ingen effekt får. Vis det!
  • Hvor stor bliver porehastigheden i hvert af de 3 tilfælde?
  • Hvor stor bliver vandmængden, der strømmer gennem sedimentet pr. tid (dvs. hvor mange m3 vand løber der ud af hver m2 pool pr. sekund) i hvert af de 3 tilfælde?
  • Hvor lang tid tager nedsivningen i hvert af de 3 tilfælde?

I forbindelse med poolen vil man sikkert være glad for en langsom nedsivning. Men andre steder prøver man på at gøre nedsivningen så hurtig som mulig. Det gælder bl.a. i forbindelse med omfangsdræn omkring huse med kælder. Hvis den fugtige jord støder direkte op til betonmuren, vil vandet ledes ind i kælderen, og er der ikke en god udluftning kommer kælderen til at lugte. Et drænrør graves ned hele vejen rundt uden om fundamentet. Røret graves ned til fundamentets underkant og tilsluttes kloakken, og et drænende materiale lægges i et bælte oven over røret. Herved sikres kælderens gode indeklima. Bæltet kan fx bestå af leca-nødder, der yderligere har den fordel, at de er luftholdige og derfor virker varme-isolerende på kælderen.

Eksperiment

Rør med sandindhold til gennemsivningsforsøgNedsivning kan måles i et rør fyldt med vandmættet sand af en ensartet størrelse. Et fx 30 cm langt glas- eller gennemsigtigt plastrør lukkes med et stykke stof og en elastik i den nedre ende. Røret fyldes med sand til 6 cm fra toppen. Det er lettest at arbejde med tørt sand, der ikke klumper. Vand hældes i, og man checker om gennemstrømningen fungerer. Stoffets masker skal svare til rørets indhold – det skal holde sandet tilbage, samtidig med at det ikke må virke bremsende på vandgennemstrømningen i røret.

Med en finger under bunden fyldes røret med vand. Med tusch-mærker ved 1 cm og 5 cm og et stopur kan man fjerne fingeren og starte forsøget. Hastigheden voverflade, hvormed vandoverfladen falder, kan nu bestemmes.

Vandet løber ikke ud med samme hastighed, øverst går det hurtigst, nederst går det langsomst. Den hastighed vi måler, svarer i gennemsnit til en 3 cm vandsøjle. Sandsøjlen er 24 cm.

Har vandslangen arealet A, og falder vandoverfladen med hastigheden voverflade, giver produktet af de to størrelser den mængde vand, der ledes gennem slangen pr. sekund.

Hvis vi igen antager, at , kan vi beregne porernes areal i vandslangen fra (4). Heraf følger porehastigheden vpore, da vandmængden, der strømmer gennem et tværsnit af slangen pr. tid, er den samme, om man lægger snittet oppe i vandet eller nede i sandet.

Endeligt kan man med (5) bestemme r pore  og med antagelsen r korn.


Demonstration

Forskellen på de to hastigheder vpore og vslange kan vises med frugtfarve. Drypper man nogle dråber frugtfarve i vandet under synkeeksperimentet ovenfor, kan man følge farven med gennem slangen. Når farven når ned i sandet, iagttages et tydeligt hastighedsskift.