At finde vand – fysikken som pilekvist

Selvom der er foretaget mange tusinde boringer i Danmark, og resultaterne opbevares i store databaser, så er afstanden mellem boringer med dybde over 50 meter ofte adskillige kilometer. Ved moderne planlægning af en bæredygtig drikkevandsforsyning kombineres de detaljerede oplysninger om grundvandet og jordlagene fra boringerne med et tættere net af geofysiske målinger.

Udover udbredelsen af de grundvandsførende lag og deres afgrænsende lerlag giver disse undersøgelser også vigtige oplysninger om de lerlag tæt på overfladen, som kan beskytte grundvandet mod direkte nedsivning af farlige stoffer.

Figuren til venstre viser dybden til de massive lerlag fra tertiærtiden (ca. 50 millioner år gamle), som findes i omegnen af Århus. Røde og brune farver er lerbakker, som rager op over havniveau. Gule og blå farver viser de skjulte daltrug med dybde op til flere hundrede meter, som er fyldt op med sandede lag fra istiderne og derfor skjulte i nutiden. Fra disse sandlag indvindes drikkevandet til byerne i området.

Strømning og eventuel opblanding af rent og forurenet grundvand styres af disse daltrug. Lerlaget er kortlagt indirekte gennem dets elektriske ledningsevne, som er meget højere end ledningsevnen i sandlagene. Denne geofysiske undersøgelse har kostet omkring 5 millioner kroner. Lerlagets skjulte overfladelandskab kunne naturligvis også være fundet med almindelige brøndboringer, men det ville have kostet flere hundrede millioner kroner.