4-pols-metoden

Vi kan få elektrisk strøm til at løbe gennem jorden på flere måder. Den enkleste måde kaldes 4-pols-metoden. Jo bedre jorden leder den strøm, som vi tvinger ud i jorden, jo lavere bliver den spændingsforskel, som vi måler.

I strømkredsløbet (rød farve) sendes 10 mA ud i et jordlegeme med resistiviteten 50 Wm. Niveaukurver for spændingen er angivet med afstand på 1 mV (blå farve). Vi ser, at der mellem elektroderne måles en spænding på 8 mV. Denne spænding er proportional med jordlegemets resistivitet.

På den måde måler man, hvor god jorden er til at lede strømmen, der primært løber den direkte vej mellem elektroderne, men også i en bue ned til halvdelen af afstanden mellem elektroderne. Ved at flytte disse fire elektroder til andre steder på jordoverfladen kan vi med spændingsmålingen bestemme undergrundens resistivitet disse steder.

En 4-pols-måling med stor elektrodeafstand til venstre, og en 4-pols-måling med lille afstand til højre. Det dybe legeme (det sorte rektangel) ses kun ved den store afstand mellem polerne.

Ved at flytte 4-pols-opstillingen i små trin langs en linie på jordens overflade afslører vi forskellene under linien. Figuren ovenfor viser, hvordan 100 målinger med en lille afstand mellem strømelektroderne afslører et lerlegeme nær overfladen, men overser et lerlegeme dybere nede. Dette dybere lerlegeme finder vi imidlertid klart og tydeligt ved at øge afstanden mellem strømelektroderne.

Jo større afstanden er mellem elektroderne, jo større indtrængningsdybde har den gennemsnitsmåling, vi foretager. Ved at benytte mange forskellige afstande mellem elektroderne, samt benytte avancerede computerprogrammer, kan man foretage en egentlig scanning af et dybdesnit i jorden.