• Er der nogen derude

Drake-ligningen

I 1961 forsøgte den amerikanske astronom Frank Drake at opsummere, hvad vi behøver at lære for at finde ud af hvor mange civilisationer, der er i Mælkevejen, som vi kan kommunikere med. Hans overvejelser blev til det eftertiden har kaldt Drakeligningen.

Matematisk set er der ikke noget kompliceret i ligningen, men for de fleste af faktorerne er det uhyre vanskeligt at give et ordentligt estimat. Ligningen er nærmere et diskussionsoplæg til, hvad vi behøver at vide for at sige noget kvalificeret om muligheden for at finde andre civilisationer. Et oplæg til, hvordan vi skal gribe forskningen an, for en gang i fremtiden at komme til at udpege de andre civilisationer, hvis der er nogle.

I næste afsnit vil vi beskæftige os med, hvordan man finder ud af, hvor mange jordlignende planeter, der måske er (). I det sidste afsnit vil vi beskæftige os med hvor sandsynligt det er, at liv opstår, når man har en planet med de rigtige fysiske betingelser (f_l). f_pl · f_J.

Kun faktoren R i Drakes ligning er egentlig velbestemt. Hvis der er 100 milliarder stjerner i Mælkevejen og de i gennemsnit lever 10 milliarder år, må der i gennemsnit fødes (af størrelsesordenen) 10 nye stjerner pr. år. Det er egentlig forbavsende få.

Vi ved ikke, om der eksisterer en naturgiven lov, der driver evolutionen mod intelligens (f_i). Dinosaurerne var en dominerende dyreart gennem 150 millioner år af Jordens udvikling. De var tilsyneladende ikke særlig intelligente, og de udviklede aldrig nogen teknisk civilisation.

Biologerne er uenige om, hvorvidt menneskets intelligens har haft afgørende betydning for vores (indtil nu) kortvarige succes i dyreriget. Homo sapiens har formentlig levet på kloden i 200.000 år. Ca. tusind gange kortere end den tid, dinosaurerne dominerede dyreriget. Vi har kendt til radiokommunikation i knap 100 år.

Hvis vi sætter Jordens 4,6 milliarder år lange historie til en skala på 1 år, har Homo sapiens eksisteret på Jorden i de sidste 20 minutter. Vores civilisation har eksisteret i ca. 1 minut, og vi har kendt til radiokommunikation i godt et halvt sekund på denne tidsskala.

Der er basalt set to muligheder for, hvad der bestemmer størrelsen af L i Drakes ligning. Enten er den biologisk bestemt, eller også er den astrofysisk bestemt.

Den biologiske tidsskala er bestemt af følgende adfærdsbiologiske spørgsmål: Hvor længe vil væsener, der har udviklet sig til et niveau, hvor de behersker så kraftfuld teknologi, at de kan kommunikere over kosmiske afstande, kunne undgå at bruge deres teknologiske kundskaber til at udslette hinanden?

Med andre ord: Ligger der en evolutionsmæssig modsætning mellem teknisk kunnen og lang levetid af en civilisation, eller kan en teknisk civilisation også blive civiliseret i den forstand, at den helt afstår fra vold over kosmiske tidsskalaer?

Den astrofysiske tidsskala er bestemt af de kosmiske omgivelser, civilisationen befinder sig i. I vores solsystem har Jupiters størrelse og bane spillet en altafgørende rolle for at fjerne ca. 1.000 milliarder kometer under solsystemets tidlige faser. Hvis de stadig var her, ville Jordens atmosfære og oceaner være under risiko for at blive fjernet med mellemrum pga. sammenstød med store kometer. I så fald ville Jorden miste den stabilitet, der har sikret en milliarder år lang evolution. Ingen af de andre planetsystemer, vi kender, har en Jupiter-lignende planet til at fjerne systemets kometer.

I dag er der ca. 10.000 år mellem sammenstød med asteroider eller kometer af ca. 1 km størrelse. Det er ikke sikkert, at vores civilisation ville kunne overleve et sammenstød med et himmellegeme af den størrelse som følge af klimaforandringer og de regionale økonomiske problemer, dette ville give.

For 65 millioner år siden stødte Jorden sammen med et 10 km stort himmellegeme. Ca. 3/4 af alle dyrearter uddøde under denne katastrofe. Herunder kæmpeøglerne og alle andre dyr med en legemsvægt over 25 kg. Omvæltningerne i Jordens fauna gav plads for pattedyrenes – og dermed menneskets – hastige udvikling og efterfølgende mere dominerende rolle på Jorden. Der menes at være af størrelsesordenen 100 millioner år mellem kollisioner af denne størrelse. Måske er faktoren L i Drakes ligning derfor et sted mellem 10.000 år og 100 millioner år, i vores solsystem.

• Fermiparadokset