|
I fire milliarder år har der været nogenlunde samme temperatur på Jorden som i dag. Vi ved ikke om det er helt exceptionelt, at Jorden har haft samme temperatur altid. Det kan også være almindeligt blandt planeter. Jordens enorme stabilitet gav evolutionen den nødvendige tid til, at livet kunne udvikle sig fra de første primitive organismer til en selvreflekterende civilisation. Vi kender ingen andre arter, der eksisterer eller nogensinde har eksisteret på Jorden, som har været i stand til at reflektere over sin egen kosmiske oprindelse. Et basalt, men meget vanskeligt, videnskabelig spørgsmål er, om mennesket er det eneste væsen i hele vores enorme galakse, som har udviklet en så bemærkelsesværdig tankevirksomhed. Måske vrimler det med super–civilisationer omkring os, som vi bare ikke har lagt mærke til. Hvis de er derude, hvorfor har vi så endnu ikke modtaget et budskab fra dem? Er der nogen derude?Spørgsmålet er meget spekulativt. Mange mennesker og forskere gennem historien har argumenteret med, at når der er så mange som 100 milliarder stjerner i Mælkevejen, må der sandsynligvis være mange planeter med liv. Men det er rent gætteri, og det har ikke noget at gøre med sandsynlighed i matematisk forstand. Vi kan sagtens forestille os, at sandsynligheden for, at der sammen med stjernedannelsen dannes en planet, hvor livet opstår, er 1:100 milliarder. I så fald er det mest sandsynlige estimat 1 for hvor mange livbærende planeter, der er i vores Mælkevej. Så er vi altså sandsynligvis (i matematisk forstand) alene i Mælkevejen. Vi kan også argumentere for, at sandsynligheden for at danne en livbærende planet sammen med stjernedannelsen er fx 1:100. Så er det mest sandsynlige estimat for antallet af livbærende planeter i Mælkevejen 100 milliarder / 100 = 1 milliard. Hvordan kommer vi videre fra spekulation til videnskab? |