|
|||||||||||||||
Formvariation og livsstrategi
I modsætning til mus og elefanter, der er skabt nogenlunde ens med fire ben samt en for- og en bagende, udspiller der sig en langt større formvariation inden for planteriget, lige fra de mindste encellede alger til de højeste træer.
Disse variationer i form afspejler en tilpasning til livet i særlige miljøer, forsvar mod græsning, konkurrence med andre planter osv. Ja selv inden for samme art kan der være meget store formvariationer.
Over store geografiske afstande er især temperatur og daglængde vigtige for planternes udbredelse, mens grænserne mere lokalt sættes af landskabets topografi, græsningstryk samt resurser af lys, vand og næringsstoffer og den indbyrdes konkurrence om disse.
En række af de nævnte parametre ændrer sig med tiden – i visse tilfælde helt uden mønster, andre er mere konstante, mens nogle udviser tydelige døgn- og/eller sæsonvariationer med indbyrdes sammenhænge.
Under disse variable forhold er udviklet forskellige vækst- og livsstrategier blandt planterne, hvor de enkelte arter som led i tilpasningen har fået en fysisk form med specialiseret væv og funktioner, der gør dem i stand til at eksistere under særlige kår.
Planternes livsstrategier bygger på de muligheder og udfordringer, som miljøet giver dem. Man taler om stressfaktorer og forstyrrelser. Stressfaktorer handler om tilstedeværelse af og tilgang til resurser (fx lys, vand og næringssalte) og længden af gunstige vækstperioder afhænger af intervallet mellem forstyrrelser. Med det udgangspunkt har man opstillet et system med tre livsstilskategorier, hvor planterne benævnes som C-, S- og R-strateger, jf. diagrammet.
