Er der liv i andre solsystemer?

Findes der jordlignende planeter omkring andre stjerner?

OB05390

Det første punkt på lyskurven af OB05390, der viste en asymmetri, der kunne skyldes en exoplanet, blev observeret fra det danske 1,54 meter teleskop på det Europæiske Syd Observatorium på bjergtoppen La Silla i Chile. Herefter blev samarbejdspartnere over hele kloden adviseret, og i løbet af de følgende 6 timer blev der indsamlet uafhængige data fra 3 andre teleskoper i Chile, New Zealand, og Australien.

Det Europæiske Syd Observatorium på bjergtoppen La Silla i Chile.

De første observationer, der afslørede OB05390, blev gjort fra den danske kikkert yderst til venstre i billedet på det Europæiske Sydobservatorium på bjergtoppen La Silla i Chile. En meget stor del af de "mærkelige" radial-hastigheds-planeter er opdaget med den nye schweiziske kikkert i kuplen forrest i billedet.

De første observationer, der afslørede OB05390, blev gjort fra den Danske kikkert på det Europæiske Sydobservatorium på bjergtoppen La Silla i Chile.

Sammenholdt med resten af lyskurven, som blev observeret i et samarbejde af 8 observatorier over 3 uger, kunne man for første gang slå fast, at der omkring andre stjerner findes planeter som Jorden med en fast overflade, man kan gå på. Men der er næppe nogen, der går på OB05390 alligevel; der er -200 grader ved overfladen.