Mikrolinseteknikken
Den metode, der er mest følsom til at afsløre planeter, som dem i vores eget solsystem, er den såkaldte mikrolinseteknik. I sommeren 2005 afslørede metoden den første jordlignende exoplanet, man har set. Det er en klode på 5 gange Jordens masse, der kredser om en M-type dværgstjerne mere end 20.000 lysår herfra i retningen af Mælkevejens centrum.
 |
|
I 2005 afsløredes den første Jordlignende planet – OB05390 – omkring en anden stjerne. Stjernen og planeten afslørede sig selv ved at forstærke lyset fra en bagvedliggende stjerne – en effekt man kalder mikrolinsing. Tyngdefeltet fra stjernen og dens planet virkede som et forstørrelsesglas på lyset fra baggrundsstjernen.
|
Planeten kaldes OGLE-2005-Bulge-05390Lb, eller kort OB05390. I mikrolinseteknikken udnytter man, at lys der passerer et tyngdefelt afbøjes. Der er ikke noget mystisk i, at lyset afbøjes af et tyngdefelt. De enkelte fotoner har en masse, og derfor påvirkes de af tyngden nøjagtig ligesom en kanonkugle, et menneske, eller en rumraket. Pga. tyngdefeltets evne til at afbøje lys, kan et tyngdefelt komme til at virke ligesom en linse. I de linser, vi er mest vant til, er det et stykke glas, der afbøjer lyset fra det, vi ser på gennem linsen.
I mikrolinseteknikken er det tyngdefeltet fra en stjerne og dens eventuelle exoplaneter, der virker som en linse. For at vi skal have nogen glæde af linsen, må den rettes mod noget. Nu kan vi jo ikke selv flytte rundt med stjernerne, så vi må tålmodigt vente, til to stjerner tilfældigvis passerer hinanden på himlen. Så vil tyngdefeltet fra forgrundsstjernen virke som en linse, der forstærker lyset fra baggrundsstjernen.
Hvis forgrundsstjernen er alene i rummet, vil dens tyngdefelt være symmetrisk, ligesom en velslebet glaslinse. Lyset fra baggrundsstjernen vil forstærkes, mens den glider ind i linsens område, og aftage på samme måde, når stjernen glider ud af området igen. Når man følger lysstyrken af baggrundsstjernen, vil man se en symmetrisk lysvariation i tiden – en symmetrisk lyskurve.
Hvis forgrundsstjernen derimod omkredses af en exoplanet, vil tyngdefeltet være asymmetrisk. Baggrundsstjernens lyskurve vil derfor være asymmetrisk når den glider ind og ud af tyngdelinsens område.
Når man leder efter exoplaneter med mikrolinseteknikken, er det disse små asymmetrier i lyskurver, man tålmodigt kikker efter, nat efter nat.