Du er her: > Fipnet > 8_VLT > 82_opgaver > 8.23 - E.02 Opdagelsen af exoplaneter - radialhastigheder
8.1 Temaer
8.1 Temaer
8.1 Temaer
8.2 Opgaver
8.2 Opgaver
8.2 Opgaver
8.3 Forskere
8.3 Forskere
8.3 Forskere
8.4 Links
8.4 Links
8.4 Links
8.5 Information
8.5 Information
8.5 Information
8.21 T-opgaver
8.21 T-opgaver
8.21 T-opgaver
8.22 S-opgaver
8.22 S-opgaver
8.22 S-opgaver
8.23 E-opgaver
8.23 E-opgaver
8.23 E-opgaver
Introduktion til S-opgaver
Introduktion til S-opgaver
Introduktion til S-opgaver
01 Morgenkaffe til astronomen
01 Morgenkaffe til astronomen
01 Morgenkaffe til astronomen
02 Hvor svagt lys kan du se?
02 Hvor svagt lys kan du se?
02 Hvor svagt lys kan du se?
03 VLT og svage stjerner
03 VLT og svage stjerner
03 VLT og svage stjerner
04 Amatørrekorden i svage stjerner
04 Amatørrekorden i svage stjerner
04 Amatørrekorden i svage stjerner
05 Hvor stor effekt udsender Solen?
05 Hvor stor effekt udsender Solen?
05 Hvor stor effekt udsender Solen?
06 Absolut størrelsesklasse
06 Absolut størrelsesklasse
06 Absolut størrelsesklasse
07 Afstandskvadratloven, teoretisk
07 Afstandskvadratloven, teoretisk
07 Afstandskvadratloven, teoretisk
08 Afstandskvadratloven, eksperiment, projekt
08 Afstandskvadratloven, eksperiment, projekt
08 Afstandskvadratloven, eksperiment, projekt
09 Klassens stjernebog, hyggeprojekt
09 Klassens stjernebog, hyggeprojekt
09 Klassens stjernebog, hyggeprojekt
10 Hvor meget lys passerer atmosfæren?
10 Hvor meget lys passerer atmosfæren?
10 Hvor meget lys passerer atmosfæren?
11 Eksperiment: Hvor mørk er Månen
11 Eksperiment: Hvor mørk er Månen
11 Eksperiment: Hvor mørk er Månen
Introduktion til E-opgaver
Introduktion til E-opgaver
Introduktion til E-opgaver
01 Dopplerforskydning af lyset fra stjerner
01 Dopplerforskydning af lyset fra stjerner
01 Dopplerforskydning af lyset fra stjerner
02 Opdagelsen af exoplaneter
02 Opdagelsen af exoplaneter
02 Opdagelsen af exoplaneter
03 Cirkel- og ellipsebaner på himlen
03 Cirkel- og ellipsebaner på himlen
03 Cirkel- og ellipsebaner på himlen
04 Astrometri med VLT som interferometer
04 Astrometri med VLT som interferometer
04 Astrometri med VLT som interferometer
05 Gravitationsloven for stjerne og planet
05 Gravitationsloven for stjerne og planet
05 Gravitationsloven for stjerne og planet
06 Planckstråling - opgave om at se planeter
06 Planckstråling - opgave om at se planeter
06 Planckstråling - opgave om at se planeter
07 Sådan virker et interferometer
07 Sådan virker et interferometer
07 Sådan virker et interferometer
08 Om radialhastighedskurver
08 Om radialhastighedskurver
08 Om radialhastighedskurver
Opgave E.02: Opdagelsen af exoplaneter - radialhastigheder
Vi så i opgave E.01, at man kan finde radialhastigheden for en stjerne ved at måle dopplerforskydningen af lyset fra stjernen. Denne teknik har man brugt til at finde stjerner, hvor en planet er i kredsløb om stjernen ganske som Jorden og de andre planeter omkring Solen.
Planeten bevæger sig ifølge Keplers love i en ellipsebane omkring stjernen påvirket af gravitationskraften fra stjernen. Da planeten i følge Newtons 3. lov også påvirker stjernen med en kraft, vil også stjernen bevæge sig i en ellipsebane.
Set fra Jorden giver det anledning til en varierende radialhastighed for stjernen, som astronomerne kan måle.
På figuren ses en måling af radialhastigheder for stjernen 47 Ursae Majoris, hvor en planet er i omløb - næsten i en cirkelbane. Omløbstiden for stjernen - og den omkredsende planet - er bestemt til 1094 dage.
Til dato (juli 1999) har man fundet i alt 20 exoplaneter, se f.eks.:
Kontrollér på figuren, at omløbstiden er: T = 1094 dage.
Antag at stjernen bevæger sig i en cirkelbane, der ses ”fra kanten”. Forklar at radialhastighedens variation kan beskrives ved en sinuskurve. Hvordan aflæses på figuren, at stjernens hastighed i cirkelbanen er 47,7 m/s?
Radialhastighedskurve for stjernen 47 Ursae Majoris
Forklaring på de følgende formler (1) - (3) kræver kendskab til gravitationsloven svarende til fysik højt niveau. Se evt. opgave E.05
I følge en af Keplers love er planetens afstand, a, til stjernen bestemt ved formlen:
(1)
er gravitationskonstanten og Mstjerne er stjernens masse.
Massen af 47 Ursae Majoris kan tilnærmelsesvis bestemmes ved at se på fordelingen af bølgelængder i lyset fra stjernen og sammenligne med lyset fra Solen.
Man ved således, at 47 Ursae Majoris vejer ca. 1 solmasse. Msol = 1,99 · 1030 kg.
Beregn afstanden fra 47 Ursae Majoris til planeten.
Planetens hastighed i cirkelbanen er givet ved:
(2)
Forklar formlen og beregn planetens hastighed i banen rundt om 47 Ursae Majoris.
Formel (2) gælder kun for en planet i en cirkelbane. For ellipsebaner gælder generelt at:
(3)
Beregn planetens hastighed med formel (3) og sammenlign med resultatet fra (2).
Endelig gælder formlen:
(4)
Iflg. figuren er vstjerne = 47,7 m/s.
Beregn planets masse i kg. Omregn planetens masse til antal Jupiter-masser, idet MJup.= 1,90 · 1027 kg.
Beregningen i e. forudsætter, at vi ser planetens bane lige fra kanten. Hvis banen i virkeligheden hælder vinklen i (= ”inklinationen”) i forhold til himmelplanen gælder at
vstjerne žsin( i ) = 47,7 m/s.
Brug den viste figur til at forklare faktoren sin(i).
Gør rede for, at den i e. beregnede størrelse ikke er planetens masse, men i stedet
Mplanet · sin( i ).
Find planetens masse i tilfældet, hvor i = 45°.
Normalt kender man ikke inklinationen i, og måling af radialhastigheder kan derfor ikke bruges til at bestemme massen af planeten. Metoden giver kun en nedre grænse for planetens masse.
For nogle stjerner kendes inklinationen af stjernens rotation om sin egen akse med nogenlunde sikkerhed. Hvis man forudsætter, at planeten roterer i samme plan, fås en omtrentlig værdi for inklinationen af planetens baneplan.