DNA-helix
DNA-molekylets to strenge snor sig omkring hinanden i en struktur, der ligner en vindeltrappe, hvor de enkelte base-par danner trappetrinnene, og phosphat-ribosekæderne danner siderne. Denne struktur kaldes en DNA-helix.
Det er en overordentlig genial struktur, hvor ydersiden, der består af phosphat-ribosekæderne, er meget hydrofil og derfor meget opløseligt i vand. Vi skal huske, at de fleste levende organismer består af ca. 80% vand. Phosphat-ribosekæderne er også meget modstandsdygtige overfor kemisk nedbrydning, hvilket gør DNA stabilt.
Inde i helixen findes baserne, som er beskyttet mod fx kemisk eller enzymatisk nedbrydning, se figur 6. Den enkelte hydrogenbinding er svag, men da der er 2-3 hydrogenbindinger pr. basepar, sikrer den samlede effekt af de mange hydrogenbindinger, at DNA-strengene holdes sammen. Bindingerne kan dog relativt let brydes, hvis temperaturen hæves til ca. 100 °C.
|
Figur 6:
DNA dobbelthelix.
Hydrogenbindinger holder baserne sammen parvis og danner ”trinnene” i DNA-vindeltrappen. Ribose og phosphat danner kæder, der snor sig omkring hinanden i dobbelthelixen. |