DNA findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er en bakterie, en snegl, en hund eller et menneske.
KromosomerDNA er meget lange molekyler, som er spolet op i tætpakkede ”garnnøgler”, som kaldes kromosomer. Mennesker har to sæt à 23 kromosomer, et sæt fra mor og et fra far. Derfor findes der 46 af disse DNA-molekyler i enhver af menneskecellerne. I vores krop er der ca. 1014 celler, som er organiseret i forskelligt væv, fx hud, muskler og knogler. Selv om hver celle indeholder al den menneskelige genetiske instruktion, er det dog kun en del af denne information, der benyttes i den enkelte celle. Hvert DNA-molekyle, der danner et kromosom, kan opfattes som et sæt af kortere DNA-stykker, der hver især indeholder instruktionerne til fremstilling af netop én komponent til cellen. Disse kortere DNA-stykker kaldes gener. I mennesket findes der ca. 30.000 gener. Alt DNA’et i kromosomerne kaldes samlet for genomet - hvilket betyder: den komplette genetiske instruktion for en organisme. Man kan opfatte genomet som et bibliotek, hvor hvert kromosom er en bog, og hver side i denne bog er et gen. |