DNA er lange molekylerDe ekstremt lange DNA-molekyler er lange kæder af fire næsten ens kemiske byggeklodser. Disse byggeklodser kaldes nucleotider. Navnet henviser til, at DNA findes i cellekernen nucleus. Et nucleotid består af tre kemiske molekyldele, phosphat, ribose og en ”base”, der er en nitrogenholdig molekyldel, som består af én eller to ringe, se figur 1. Figur 1. Der findes fire forskellige ”baser”, Adenin (A), Thymin (T), Guanin (G) og Cytosin (C), se figur 2. Figur 2. DNA er derfor opbygget af strenge, hvor phosphat fra ét nucleotid er bundet til ribosen af det næste. Herved dannes lange kæder med skiftevis phosphat og ribose, hvorfra basen stikker ud, se figur 3. Figur 3. Phosphat og ribose danner skiftevis de lange kæder i DNA, hvorpå baserne sidder. Menneskets DNA består af DNA-kæder, der tilsammen er ca. 3.000.000.000 nucleotider lange. Alle pattedyrs DNA har omtrent samme størrelse, mens fx størrelsen af en bananflues DNA ”kun” er 180.000.000 nucleotider. Størrelsen af bakteriers DNA kan variere, men et gennemsnit er ca. 4.000.000 nucleotider. |