Opgaver med udgangspunkt i |
Opgave 11: Feedbackmekanismer Istiderne og bratte klimaændringer er ifølge Milankovitch teorien forårsaget af ændringer i solindstrålingen på grund af ændringer i Jordens baneforhold. Disse ændringer i solindstrålingen er dog forholdsvis små og kan ikke alene forklare de store temperaturudsving, der er sket. Men der er forskellige feedback–mekanismer, der forstærker temperaturudsvingene. Denne opgave handler om tre af dem, is–albedo–feedback, CO2–feedback og CH4 –feedback. Is–albedo–feedback
Kilde: NASA
Is–albedo mekanismen er forholdsvis hurtig og virker på kort sigt, da der kun skal opvarmes overfladevand og luft. CO2–feedback Hvis der er CO2 i luften over en vandoverflade, vil CO2 opløses i vandet, idet der indstiller sig nogle ligevægte: CO2(g) ↔ CO2(aq) CO2(aq) + H2O(l) ↔ H2CO3(aq) Den øverste ligevægt er "flaskehalsen", altså den der tager længst tid at indstille sig. Den nederste ligevægt er forskudt langt mod venstre, idet kun ca. 0,17% er blevet til H2CO3 (kulsyre).
Opløseligheden af CO2 i vand (altså hvor langt den først ligevægt er forskudt mod højre) afhænger af temperaturen. Dette fremgår af tabellen. Opløselighed af CO2 i en atmosfære af ren CO2
Tallene for opløseligheden gælder for en atmosfære af ren CO2. Da CO2 kun udgør en lille del af atmosfæren er opløselighederne naturligvis tilsvarende mindre, men der gælder stadig, at opløseligheden falder med stigende temperatur.
Udvekslingen af CO2 mellem atmosfære og overfladevand er forholdsvis hurtig. Men opblandingen med vand på store havdybder tager meget lang tid, så varigheden af de globale temperaturstigninger, der sker ved fx en istids ophør er af størrelsesordenen 5.000 år, se evt. opgave 7. Temperaturen i Grønland kan stige betydelig hurtigere, men det afspejler mest regionale forhold, fordi ændringer i Nordatlantens hav– og luftstrømninger påvirker temperaturen i Grønlands meget voldsomt, mens Antarktis er omgivet af ret konstante hav– og luftstrømninger. Temperaturen i Antarktis afspejler derfor det globale klima bedre end den grønlandske temperatur. CH4–feedback Som det omtales i temaheftet side 20, ændrer CH4–koncentrationen i atmosfæren sig på samme måde som temperaturen og CO2–koncentrationen i løbet af istiderne. Så ved temperaturstigninger frigives der også CH4 til atmosfæren, og da CH4 er en drivhusgas, vil der også her være en feedbackmekanisme. Spørgsmålet er, hvor denne CH4 kommer fra.
Når det bliver varmere i Arktis smelter permafrosten. Methan frigives herved til atmosfæren, og det accelererer den globale opvarmning. Methanet findes i forbindelse med iskrystaller, såkaldt methanhydrat, hvor methanet indlejres i iskrystallerne. Der kan være op til ét methanmolekyle for hver 6 vandmolekyler. I iskernerne findes methanet som methanhydrat. |