Iskerner - vindue til fortidens klimaNaturvidenskab for alle udgives af Fysiklaelig;rerforeningenIskerner - vindue til fortidens klima

 

Opgaver med udgangspunkt i
Iskerner - vindue til fortidens klima. Naturvidenskab for alle, 2. årgang, rr. 3/2008

Opgave 7: Data for temperatur, CO2 og CH4 i Antarktis

Ud fra de små bobler i iskernerne fra Antarktis kan indholdet af CO2 og CH4 i fortidens atmosfære bestemmes. Vi skal undersøge, i hvor stor udstrækning temperaturen og CO2-indholdet følges ad. Data for CO2 kan hentes her: CO2.xls.

  1. Lav en graf med CO2–indholdet 800.000 år tilbage i tiden. Sammenhold med temperaturgrafen lavet i opgaven Iskernedata fra Antarktis, tidligere istider. Overordnet ses, at temperatur og CO2–indholdet følges ad gennem tiden. Det interessante er nu, hvor godt de følges ad i detaljen. Vælg et af de steder, hvor CO2–indholdet er steget kraftigt, fx omkring for 130.000 år siden og lav en graf med CO2–indholdet under den pågældende stigning. Lav tilsvarende en graf med temperaturen i det samme tidsinterval med data fra ovennævnte opgave. Undersøg, hvor godt de to kurver følges ad. Er der belæg for, ud fra disse kurver, at konkludere, om temperaturen eller CO2–indholdet stiger først?
    Det interessante er her, hvad der er årsag og virkning. Stiger temperaturen på grund af øget CO2–indhold, eller stiger CO2–indholdet på grund af stigende temperaturer. Som grafen viser sker stigningen over ca. 5.000 år, og på den tidsskala kan man godt regne med, at CO2–indhold og temperatur følges ad. Men spørgsmålet er, om temperaturen eller CO2–indholdet først starter med at stige.
    Man regner generelt med, at temperaturen på Antarktis begynder at stige ca. 800 år før CO2–indholdet i ved de sidste istiders afslutning.
  2. På figuren ovenfor er vist temperatur og CO2–indhold i perioden fra 22.000 til 9.000 år før nu i Antarktis. Find steder på grafen, som bekræfter, at temperaturændringer er ca. 800 år forud for ændringer i CO2–indhold.
    Der er ikke pålidelige data for CO2–indholdet fra de grønlandske iskerner, da disse indeholder meget støv med carbonater i, som reagerer kemisk med CO2.
  3. I denne fil CH4.xls er der data for indholdet af CH4 i iskerner fra Antarktis. Lav en graf på tilsvarende måde som for CO2 og undersøg, om CH4–indholdet også følger variationerne i temperaturen.