Universets udvikling, struktur og indhold

Ved at bestemme universets udvidelseshastighed, dets stoftæthed og specielle geometri er det i princippet muligt at belyse spørgsmål som:

• Vil universet fortsat udvide sig?
• Hvordan vil det se ud i fremtiden?
• Bor vi i et åbent eller lukket univers?
• Hvor gammelt er universet?

De forskellige muligheder for universets udvikling. Hubbletiden, T, angiver universets alder, hvis udvidelsen altid har foregået med samme fart som nu. Nye målinger tyder på, at tilfælde d), det accelere- rende univers, svarer til det univers, vi bor i. I så fald er universets alder større end T (= 15 milliarder år).

Universets galakser er ikke tilfældigt fordelt i rummet. De har en tendens til at være sammenklumpet i „tråde" og „vægge", der udgør de såkaldte galaksehobe. Og der findes store „tomrum" med meget få galakser. Ved at kortlægge fordelingen af galakser i rummet kan man få svar på spørgsmål som:

• Hvordan blev universets første storskala strukturer dannet?

• Hvordan har fordelingen af galakser ændret sig i tidens løb fra Big Bang til i dag?

Universet indeholder tilsyneladende store mængder stof, som ikke selv udsender lys: det mørke stof. Ved at studere hvordan lys fra fjerne galakser i nogle tilfælde bliver stærkt fortegnet af mellemliggende, usynligt stof (de såkaldte gravitationelle linser) er det muligt at komme ind på spørgsmål som:

• Består det mørke stof af almindelige himmellegemer som f.eks. store planeter eller små mislykkede stjerner, de såkaldte brune dværge?

• Består det tværtimod af ukendte elementarpartikler – eller noget helt tredje?