Forsøg 3: Projekt med køleposer

På køleposer står der ofte en advarsel om, at brugen af posen kan give forfrysninger.

Dette projekt går ud på at undersøge, om det er en fornuftig advarsel. Hvor kold kan posen egentlig blive?

Forslag:

Aktivér en pose og mål temperaturen på overfladen.

Vurdér på baggrund af forsøget, om der er risiko for forfrysninger.

Foretag en ny måling af temperaturen, hvor du undersøger, om det hjælper at lægge en klud imellem huden og køleposen.

Lav en model af en arm f.eks. ved hjælp af våde aviser, håndklæder eller en spegepølse. Find nogle gode steder at måle temperaturen.

Bryd forseglingen på en kølepose og læg den på „armen".

Husk, at forsøget skal være så realistisk som muligt med hensyn til „armens" temperatur, indpakning m.v.

Klip en kølepose op og afvej mængden af ammoniumnitrat og vand. Bland delene i et bægerglas og mål begyndelsestemperaturen samt blandingens laveste temperatur. (Se pkt. a i „Køling af idrætsskader").

Brug tabelværdien fra „Køling af idrætsskader" til at beregne, hvor kold blandingen (køleposen) kan forventes at blive.

Forklar, hvorfor der er så stor afvigelse mellem den målte temperaturforskel og den beregnede værdi. Se også det følgende forslag til forsøg:

Afvej ca. 100 g vand i et flamingobæger. Brug en magnetomrører til grundig omrøring. Tilføj ammoniumnitrat i portioner på ca. 10 g (afvej præcist) og mål temperaturen hver gang en portion ammoniumnitrat er opløst.

Hvor koldt bliver vandet?

Hvor meget ammoniumnitrat bliver opløst i 100 g vand?

Sammenlign resultaterne med beregnede værdier (se tabelværdi i „ Køling af idrætsskader").

NB! NB! Hvis du åbner en kølepose for at undersøge og bruge indholdet, skal du først læse sikkerhedsreglerne for ammoniumnitrat.