|
Som model for universet er en ballon, som pustes op, rigtig god. Men det er vel at mærke kun ballonens overflade, man skal bruge. Den udvider sig, den er krum, og den er ens overalt. Og da overfladen samtidig har et begrænset areal (uden at den er omgivet af en afgrænsning), fremstiller den altså også et lukket univers. Eneste mangel er, at overfladen er 2-dimensional, mens vores univers som bekendt er 3-dimensionalt. Men man kan ikke få alt! |