|
Galakser på flugtAf Jan Teuber, Senter for høyere studier, Oslo. Hubbles opdagelse gengives ofte skematisk med en række galakser, som ordnes efter stigende afstand fra os på grund af deres aftagende, tilsyneladende diametre og lysstyrker. Af galaksernes spektre ses, hvordan større afstand hænger sammen med større og større rødforskydning. Spektrallinier fra de samme grundstoffer optræder ved større og større bølgelængder dvs. ved rødere og rødere farver.
Spektrallinierne er systematisk forskudt mod den røde side af galaksernes spektre. Denne rødforskydning, z er større, desto fjernere galakser, der observeres. Her er kun vist forskydningen af brints mest karakteristiske linier.
En sådan rødforskydning blev omgående fortolket som et udtryk for bevægelse bort fra os (bevægelse imod os ville give anledning til blåforskydning af linierne), helt som når en ambulances sirene skifter til et lavere toneleje ved forbikørslen. Den procentvise rødforskydning i forhold til hvileplaceringen i spektret er proportional med objektets hastighed bort fra os (og angiver faktisk hastigheden i forhold til lysets hastighed, 300.000 km/s). Så proportionaliteten mellem afstand og rødforskydning kan omsættes til en proportionalitet mellem afstand og hastighed i et såkaldt Hubble-diagram. Her skal man dog være opmærksom på, at afstandsbegrebet kun har mening for de nærmeste galakser jvf. afsnittet: „Problematiske afstande"
Hubbles oprindelige diagram for relativt nære galakser. Hubble-loven kommer |
