Isborekernerne viser mange eksempler på voldsomme ændringer i gennemsnitstemperaturen. Man går ud fra, at resultaterne beskriver forholdene for i hvert fald den nordlige halvkugle og sikkert også hele Jorden. I diagram 4 (som er diagram 1 forstørret op omkring alderen 11.600 år) ses den voldsomme stigning i d18O ved overgangen mellem Yngre Dryas og den nuværende varmetid.
-
Aflæs stigningen i d 18O. Brug formlen vist i opgave 6 og beregn temperaturstigningen i ° C.
-
Hvor mange år går der inden temperaturen stiger fra ét koldt niveau til et andet varmere niveau?
-
Hvor stor er den årlige stigning i temperaturen?
I temaet Kortvarige og drastiske klimaskift? står der, at et sådant temperaturskift svarer til, at Danmark flyttede til Nordnorge eller Sydfrankrig (svarende til en temperaturændring på 7 °C). I København er gennemsnitstemperaturen 8,5 °C, i Odense er den 7,9 °C og i Ålborg 7,5 °C.
-
Find års-middeltemperaturer for nogle kendte byer, f.eks. Rom og Nuuk. Passer det med teksten?
Overgangen ved Yngre Dryas er behandlet i artiklen: Nature, vol. 335, 1989, s. 532. Mere drastiske klimaændringer forekom i den foregående mellemistid. De er behandlet i artiklen: Nature, vol.364, 1993, s.203.