Et stort spørgsmål er, hvordan og hvornår sidste istid ophørte. Den første iskerne fra Nordgrønland nåede desværre kun et kort stykke ned i lag fra istiden. Og for det nederste af kernen var dateringen ret usikker. Dertil kom, at man ikke kunne være sikker på, om de papirtynde lag nær bunden eventuelt var blevet rodet sammen.

Under sidste istid

Derfor var man i tvivl om de store udsving på d-kurven, som man faktisk fandt, nu også virkelig var udtryk for reelle temperaturskift. Men efterfølgende er de blevet bekræftet fra andre boringer.

Mens det har vist sig, at klimaet efter sidste istid for ca 11.500 år siden har været præget af små variationer og en langsom udvikling, så var det tilsyneladende helt anderledes i istiden og i overgangen fra istiden til nutidens klima i perioden for 12-35.000 år siden. Der er ikke tale om – som man tidligere forestillede sig – at istiden var en uforanderlig kold tid, og at overgangen til nutidens klima skete som en umærkelig opvarmning gennem årtusinder. Nej, klimakurverne fra indlandsisen viser samstemmende, at der må være sket en række ganske forbløffende hurtige klimaskift.

Tilsyneladende indtraf ændringerne nogle gange i løbet af få årtier eller mindre. Det nye klima forblev derpå stabilt en tid – typisk i nogle hundrede år – hvorefter det tilsyneladende pludselig skiftede igen. Temperaturskiftene var så voldsomme, at det svarer til, at Danmark i løbet af få år flyttede til Nordnorge eller til Sydfrankrig.

Den slags resultater er svære at acceptere. Ingen kendt mekanisme er nemlig i stand til at forårsage en så hurtig ændring af et så stort system som klimasystemet.

I dag ser det ud til, at ændringerne dog heller ikke var globale. På Antarktis finder man nemlig ikke de samme voldsomme temperaturskift i borekernerne af isen. Måske skyldes det, at strømforhold og isforhold i Atlanterhavet havde afgørende betydning. Hvis f.eks havisen brød op over et stort område, så kan man forestille sig, at temperatur- og strømforhold pludselig ændredes drastisk, hvad der specielt vil have virkning for de nordlige breddegrader.

Naturligt nok vakte resultaterne stor opsigt. Tænk blot på, hvad det ville betyde for vores tilværelse, hvis der i dag indtrådte et sådant pludseligt og ekstremt klimaskift.

Mellemistiden

Ikke kun under istiden, men også i mellemistiden tyder meget nu på, at drastiske, hurtige klimaskift er forekommet. Ved GRIP-boringen nåede man ned til den såkaldte Eemtid. Den blev tidligere betragtet som en varmetid – endda lidt varmere end den, vi nu befinder os i. Og her ser det ud til, at perioden i Grønland har været ustabil med en række pludselige, kortvarige og drastiske tilbagefald til istidsklima.

Hvis det virkelig er tilfældet, er der tale om en yderst betydningsfuld opdagelse. Det understreger nemlig, at klimasystemet måske ikke er nær så stabilt, som man tidligere har ment. Den opvarmning, som vi måske er ved at sætte i gang på grund af menneskelig aktivitet, kan endda tænkes at sætte en ny ustabil periode i gang.