Til hverdag er vi meget afhængige af at have en stabil elforsyning til rådighed. Fremstillingen af elektricitet foregår i større målestok Jorden over efter helt samme princip. Uanset om energikilden er kul, olie, gas eller kernekraft, så sker elproduktionen ved, at den frigjorte energi bliver brugt til at omdanne vand til vanddamp, som derpå anvendes til at drive turbiner. Deres rotationsenergi overføres så til el- generatorer. Det er i princippet store elektromagneter, der drejer rundt inde i en hul cylinder, som er omviklet med ledninger. Herved omsættes rotationsenergien til elektrisk energi (en strøm) i ledningerne. Og det er den energi, der bliver fordelt til forbrugerne.

Gult = lys fra byer Rødt = gasafbrænding fra oliefelter.

Der er flere problemer ved den slags elproduktion. Dels er der altid et stort varmespild i turbinerne. Der tabes helt op mod 60 % af brændslets energiindhold. Og dels har de såkaldte fossile brændstoffer kul, olie og gas alle sammen den ulempe, at afbrændingen af dem skaber store mængder spildstoffer, hovedsagelig i form af kuldioxid, CO2, der muligvis er med til at øge drivhuseffekten på Jorden. I fremtidens elproduktion ville det derfor være ønskeligt, om man kunne få energien i fossile brændstoffer udnyttet uden at anvende turbiner. Det kan man i brændselsceller.