Mutationer – hvordan opstår de?

UV-lys fra Solen, giftige kemikalier fra miljøet og kopieringsfejl, når cellerne deler sig. Der er dog én betingelse, som skal være opfyldt, for at mutationen kan viderebringes i slægten: at mutationen er sket på kromosomerne i kønscellerne. Alle andre mutationer i andre celler end kønscellerne vil ikke videregives og

vil derfor forsvinde igen, når individet dør. Det betyder dog ikke, at disse mutationer ikke kan have stor indflydelse på netop dette individs livsbetingelser.

Mutationer kan opstå, hvis DNA bliver bestrålet af UV-lys eller radioaktiv stråling. Et meget kendt eksempel er en reaktion, hvor T-baser, som sidder ved siden af hinanden i sekvensen, krydsbinder sig til hinanden ved bestråling og derfor ikke længere kan danne hydrogenbindinger med A-baser på den modsatte DNA-streng. Når dette bestrålede DNA kopieres, bliver DNA-polymerase-enzymet forvirret og kan sætte en eller flere forkerte baser ind i den nye kopi af DNA’et. Se figuren til højre.

Kemikalier, som ligner baserne, kan binde til DNA’et og forskyde afstandene mellem base-trinnene i dobbelthelixen. Dette kan også forvirre polymerase-enzymet til at sætte en ekstra base ind i sekvensen. DNA-polymerase enzymet har en indbygget korrekturlæsningsfunktion, som i langt de fleste tilfælde kan finde og reparere fejl i DNA-sekvensen på den ene DNA-streng. Man skal dog huske, at enzymet jo ikke ved hvilken streng, der er den rigtige, og reparationen kan derfor betyde, at det er den ”rigtige” base, der bliver rettet til den muterede.

Der findes mange muligheder for, at der kan ske fejl og opstå mutationer i vores DNA, og det er faktisk overraskende, hvor få fejl der får lov til at ske.