DNA sekvens metodenNæsten alle celler indeholder et organel, der kaldes et mitokondrie. Disse organeller har stor betydning for energiomsætningen i cellen. Hvert af disse mitokondrier har sit eget DNA i form af et lille kromosom. Da mitokondrierne stammer fra ægcellen og derfor kun nedarves fra moderen til barnet, kan sekvenser på dets kromosom anvendes til verificering af familieforhold på mødrenes side. Det mandlige Y-kromosom nedarves fra far til søn og kan derfor ligeledes anvendes til påvisning af familieforhold på faderens side, fra far til drengebørn og mellem brødre. I begge tilfælde laver man en bestemmelse af DNA-sekvensen af et lille stykke af kromosomet fra de implicerede familiemedlemmer. Sekvenserne sammenlignes, og identiske sekvenser indikerer et familieforhold. Denne type analyse blev benyttet til at verificere, at det faktisk var resterne af den henrettede russiske tzarfamilie, som blev fundet i et massegravsted for nogle år siden. |