Opgaver med udgangspunkt i |
Opgave 10:Spor af vulkaner i isen Ved vulkanudbrud sendes store mængder SO2 ud i atmosfæren. Dette omdannes i atmosfæren til H2SO4 under medvirken af sollys, ilt og vand. I nedbøren ioniseres det til H+ og SO4–2. Denne sulfat kan spores i iskerner og kan dermed give vidnesbyrd om fortidige vulkaner.
Identifikation af historisk kendte vulkanudbrud bruges som vigtige holdepunkter, når man daterer de øverste lag i iskerner. Længere nede i isen er det omvendt: der kan iskernerne hjælpe historikerne med at datere vulkanudbruddene, især hvis man kan identificere hvilken vulkan, der er tale om. Dette gøres ved at identificere bittesmå vulkanske partikler i isen og sammenholde disse partiklers geokemiske sammensætning med sammensætningen af askeprøver fundet tæt ved vulkanen. |