Opgave 3: Data fra NGRIP boringen
Vi skal rekonstruere figuren side 10 og 11 i heftet, som viser temperaturen (angivet ved δ18O) til-bage gennem den seneste istid og til den forrige mellemistid, Eem–tiden. De benyttede data findes i denne excel-fil: NGRIP_d18O_50yrs.xls.
- Lav en graf med tiden som førsteakse og δ18O som andenakse og tilpas akserne, så den ligner grafen side 10 og 11. Aflæs, hvornår istiden begyndte og hvornår den ophørte.
- Bemærk de bratte temperaturstigninger (D–O begivenheder) som skete flere gange under istiden og de efterfølgende noget langsommere temperaturfald. Giv et skøn over, hvor mange D–O begi-venheder der har været i hele istiden. Vi skal nu undersøge en D–O begivenhed i detaljer. Udvælg en af dem, fx den der skete for 73.000 år siden. Find de pågældende år i tabellen og lav en graf med δ18O lige omkring D–O begivenheden. Aflæs, hvor mange år temperaturstigningen skete over. Ville et menneske, der levede dengang bemærke en klimaændring i sin levetid?
- Hvordan var temperaturen i den forrige mellemistid, Eem–tiden, i forhold til den nuværende mellemistid ifølge δ18O –målingerne? Hele sidste istid var Europa befolket af Homo neandertalis, som var kraftige med korte lemmer og velegnede til at leve i et koldt klima. Vor egen art, Homo sapiens, kom først til Europa for 35–40.000 år siden.
|