Eksperimenter med udgangspunkt i |
E14 – Illustration af ”Grønlandspumpen” Find selv på et forsøg, der illustrerer grønlandspumpen. Det kan være en god ide at benytte frugtfarve til at farve vandet. Du kan på forhånd undersøge densiteten for havvand ved hjælp af nedenstående excel-fil. Undersøgelse af havets lagdeling I det Arktiske Ocean mødes koldt vand med varmere vand, som kommer sydfra. I modsætning til hvad man skulle tro, lægger det varmeste vand sig ikke øverst! Som det kan ses på figuren er temperaturen i overfladen –1,8 °C, mens vandet i 200 m dybde er op mod +2,5 °C. Hvordan kan det være? Svaret ligger i, at densiteten (massefylden) af havvand afhænger af både temperaturen og saltindholdet. Det varmere vand i 200 meters dybde må altså være mere salt. Du kan forsøge at undersøge sammenhængen mellem massefylde, saltindhold og temperatur i Excel-arket du kan downloade her. Her kan du også få svar på, hvordan det kan være, at temperaturen af vandet i overfladen kan være under 0 °C. Forsøg om I kan genskabe en lagdeling med det kolde vand øverst! Farv den vandmasse som er lettest. I kan evt. forsøge forsigtigt at måle temperaturen ned gennem vandsøjlen med et elektronisk termometer (helst en lille termoføler med dataopsamling). Diskussion
|