Jordens klima - fortid og fremtidNaturvidenskab for alle udgives af Fysiklærerforeningen Jordens klima - fortid og fremtid

 

Eksperimenter med udgangspunkt i
Jordens klima – fortid og fremtid. Naturvidenskab for alle, 2. årgang, Nr. 2/2008

E9 – Mål på kyst– og fastlandsklima

Formål

Undersøg hvordan Solen opvarmer havområder og landområder forskelligt.

Materiale

2 beholdere på samme størrelse, to kraftige lamper (min. 60 W), vand, sand, to termometre – gerne elektroniske med dataopsamling.

Fremgangsmåde

Hæld nøjagtigt lige meget volumen sand og vand i de to beholdere og sørg for at temperaturen er ens i de to materier, inden I går i gang. Dette kontrolleres!
Stil beholderne under hver sin lampe, som tændes samtidigt.
Mål temperaturen lige under overfladen efter henholdsvis 5,10 og 15 min. (Hvis dataopsamling benyttes kan der måles kontinuerligt). Sluk for lamperne og lad beholderne med indhold køle af. Mål igen temperatur efter 5, 10 og 15 min.

Efterbearbejdning

Tegn eksperimentet.
Lav 2 kurver over temperaturudviklingen. Én for sandet og én for vandet.
Beskriv de to kurvers forløb og lav en sammenligning.
Forklar resultaterne. Hvorledes kan de benyttes i en diskussion af kystklima og fastlandsklima?
Find i atlas eller på Internet: www.klimadiagramme.de to hydrotermfigurer, der kan illustrere forskellen på kyst- og fastlandsklima
Diskuter om der er væsentlige elementer, som eksperimentet ikke viser. Prøv fx at sammenligne hydrotermfigurer for byer ved den østlige og vestlige rand af Atlanterhavet. Sammenlign fx byerne: Frobisher Bay i Canada, Bergen i Norge og Thorshavn på Færøerne.