Eksperimenter med udgangspunkt i |
E7 – Måling af CO2–udvekslingen fra forskellige overflader CO2–udveksling mellem en jordoverflade og atmosfæren kan måles og fx bruges til bestemmelse af fotosyntese eller respiration fra jord og planter. Materialer: Et gennemsigtigt kar og en CO2–måler gerne med elektronisk dataopsamling. Ideelt skal karret monteres med en lille blæser så luften ventileres inden i akvariet. (Dog ikke et krav.)
Forslag til målinger: Placer den gennemsigtige kasse på en græsoverflade. Mål CO2–koncentrationen i solskin i 5–10 min. Kast derefter et klæde over kassen og fortsæt målingerne. Placer nu den gennemsigtige kasse på en overfalde med bar jord. Mål CO2–koncentrationen i solskin i 5–10 min. Kast derefter et klæde over kassen og fortsæt målingerne. Fortsæt evt. med andre relevante overflader. Efterbehandling: Fluxen af CO2 kan beskrives ved følgende formel: hvor Fc er fluxen i μmol/m2 /s, dC/dt er ændringen i CO2–koncentrationen (μmol/mol = ppm) pr. tid (s), V er kammerets volumen (i m3 ), ρ er det aktuelle lufttryk (~1 atm), R er den molare gaskonstant (8,2·10-5 m3 ·atm/(mol·K)), T er temperaturen i Kelvin, og A er overfladearealet i m2 . Beregn fluxen for de forskellige overflader i hhv. sol og skygge. Beregn netto–fluxen af CO2 for de forskellige overflader. Passer det med jeres forventning? Links: Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, Geoviden, nr 2, 2006 fra Geocenter København, Havet afgørende for klimaet, Miljømagasinet 19. januar 2007, www.dr.dk/P1/Miljoemagasinet/Udsendelser/2007/01/18131424.htm |
