Aktiviteter med udgangspunkt i |
Aktivitet 01: Dit daglige energibehov
|
Aktivitet 02: Eksperimentel bestemmelse af hvileenergistofskiftet
Hvileenergistofskiftet for en forsøgsperson kan beskrives vha. nedenstående beskrivelse.
Man kan som bekendt bestemme en persons hvileenergistofskifte, ved at placere denne i en isoleret kasse – svedkassen. Når personen er placeret i kassen, vil den energiomsætning, der finder sted i kroppen, resultere i at temperaturen i kassen stiger, samt at luftfugtigheden stiger. Når temperaturen nærmer sig en konstant værdi er personens energiafgivelse pr. tid lig med energiafgivelsen fra kassen (dynamisk ligevægt). Sammenhængen mellem temperaturstigning og afsat effekt i svedkassen – hvor stor en effekt, der svarer til en temperaturstigning på 1 °C– kan bestemmes på forskelligt vis. Det kan man fx gøre ved at tilslutte en 200 W pære til en variotransformator og lade pæren omsætte hhv. 40 W, 80 W, 120 W og 160 W og så følge temperaturstigningen (eller ved at lade fra 1 til 4 stk. 40 W pærer være tændt). Hvis man i starten skruer lidt højere op for effekten end ønsket ved den faktiske måling, kan man hurtigere opnå temperaturligevægt. Man skal regne med, at temperaturen i kassen er stabiliseret en 15–20 minutter efter en ny pære er tændt. Temperaturstigningen i en isoleret kasse Vi ser på et konkret eksempel: I en isoleret kasse har man målt sammenhørende værdier mellem pærernes effekt og temperaturen i kassen
Disse måleresultater afbildes i et koordinatsystem og grafens hældningskoefficient bestemmes. Hældningskoefficienten angiver, hvor stor en effekt der skal til, for at få temperaturen til at stige med 1 °C. Man finder ud fra grafen, at en temperaturstigning på 1°C svarer til effekten 11 W. Hvis en person, efter at have siddet i 25 minutter i kassen, har fået temperaturen til at stige fra 22,5 °C til 29,2 °C– altså med 6,7 °C, kan man let beregne varmebidraget til hvileenergistofskiftet Pvarme = 6,7 °C · 11 W/°C = 74 W Luftfugtighed og vanddamp Luftfugtighed Personen, der sidder i kassen, afgiver vanddamp, fx fra udåndingsluften og gennem sveden. Hvis man derfor ved, hvor meget vanddamp, der er tilført luften, mens personen har opholdt sig i kassen, kan man beregne, hvor meget energi kroppen har brugt til fordampning af denne mængde vanddamp. Der stor forskel på, hvor meget vanddamp luften kan indeholde. Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, jf. tabel.
Vanddampindhold ved forskellige temperaturer Vi betragter en kasse med et rumfang på 1 m3. Ved 20 °Cindeholder kassen maksimalt 17,3 g. Hvis der er mere vanddamp end denne mængde, vil der i princippet blive tåget i kassen. Varmer man derimod kassen 10 °C op, så temperaturen er 30 °C, vil tågen lette, hvis blot vanddampindholdet holder sig under30,35 g. Det er det samme man oplever ude i naturen. Om morgenen er der ofte en tågedis hen over fugtige områder. Når solen op på formiddagen kommer frem, stiger temperaturen og luften kan indeholde mere vanddamp end om morgenen. På et tidspunkt er temperaturen blevet så høj, at tågedisen forsvinder. Relativ luftfugtighed Som regel indeholder luften ikke al den vanddamp, den maksimalt kan indeholde. Hvis man i et rum aflæser luftfugtigheden til 85 % og temperaturen til 22 °C, kan man let finde vanddampindholdet pr. m3. Man måler den relative luftfugtighed på en luftfugtighedsmåler. Den kaldes også et hygrometer.
Vanddampindholdet i svedekassen En person har opholdt sig i svedekassen i 25 minutter. Vi ønsker at bestemme hvor meget vanddamp personen har afgivet til kassen. Det gør vi ved at måle temperaturen og den relative luftfugtighed ved forsøgets start og slutning.
Vi antager, at den relative luftfugtighed ved forsøgets start (hvor temperaturen er 22,5 °C) er 58 % og under forsøget stiger til 63 %, samtidig med at temperaturen stiger til 29,2 °C.
Den samlede mængde vanddamp er altså vokset med ca. 6,7 gunder forsøget. Til fordampning af 1 gvand bruger kroppen 2.450 J (= Lfordampning). Personen sidder i kassen i 25 minutter. Fordampningens bidrag til hvilestofskiftet kan derfor let beregnes til |
Aktivitet 03: Klassens mellemmåltid
Denne aktivitet træner dig i at vurdere og beregne energiindholdet, energifordelingen og fedtenergiprocenten for et typisk mellemmåltid. Af billedet fremgår det klart, at mellemmåltidet består af en ostemad og et glas appelsinjuice. Indkøb groft franskbrød, skiveskåret ost, appelsinjuice og evt. smør. Alle varegrupper skal være med varedeklaration. Alle elevgrupper skal måle massen af en skive franskbrød, påsmurt smør, ost og ophældt juice. Beregn på baggrund af de målte data og informationerne på varedeklarationerne:
Man kan med fordel gøre brug af et regneark |
Aktivitet 04: Kroppens mål
I skal foretage målinger på udvalgte dimensioner på klassens ”karosseripark”. Gå sammen to og to og foretag følgende målinger på kroppen. De målte værdier kan noteres i skemaet
Udregn nedenstående forhold (med én decimal): Sammenlign jeres resultater med de ideale proportioner gengivet i hæftet side 2 . Lav evt. et regneark med alle rå måledata, og lav formler, der beregner de givne forhold
|
Aktivitet 05: Kroppens opvarmning Pkrop, når der cykles
Bestem effektbidraget, der stammer fra forsøgspersonens egen opvarmning Hvis man lader en forsøgsperson cykle, mens han er placeret i svedekassen, vil selve kroppen også blive varmet op. Energibidraget hertil kan bestemmes ved Ekrop= m · c · ΔT hvor m er personen masse, c er kroppens gennemsnitlige specifikke varmekapacitet og ΔT er kroppens temperaturtilvækst. Man kan sætte c til 3,5 kJ/(kg ∙ °C), selv om værdien svinger lidt fra person til person. Effektbidraget fra opvarmningen af kroppen Pkrop beregnes nu ved når opvarmningen sker i løbet af tidsrummet Δt.
Personens mundtemperatur aflæses før og under forsøget. Hvis en person på70 kg får en temperaturstigning på 0,2 °C under en 30 minutter lang tur på en ergometercykel, kan Pkrop bestemmes |
Aktivitet 06: Nyttevirkning ved øvelser med fjederekspander
Forsøget foretages i en isoleret kasse. Først bestemmes kassens volumen, ekspanderens fjederkonstant samt hvor meget forsøgspersonen strækker fjederen pr. gang. Den ene ende kan fx placeres under den ene fod og så kan man med hånden strække fjederen. Inden forsøget påbegyndes måles temperaturen og den relative luftfugtighed i kassen. Nu placeres personen i kassen. Denne skal sidde der i 25 minutter. I løbet af disse 25 minutter strækkes ekspanderen ca. 15 gange i minuttet. Lad personen selv tælle, hvor mange strækninger der i alt udføres. Ved forsøgets afslutning måles temperatur og relativ luftfugtighed igen.
|
Aktivitet 07: Nyttevirkning ved øvelser med vægtlod i svedekassen
Forsøget foretages i en isoleret kasse. En person skal løfte et vægtlod, mens han er placeret inden i kassen.
Personen placeres nu i kassen.
Personen skal sidde i kassen i 25 minutter. I løbet af disse 25 minutter løfter personen vægtloddet op og ned mange gange – fx 20 gange pr. minut. Lad personen selv tælle, hvor mange løft, der i alt udføres eller lad en metronom styre løftene. Ved forsøgets afslutning måles temperatur og den relative luftfugtighed igen. Databehandling
|