Sving en ledning rundt i luften. Lyt til støjmængden og støjtonen ved forskellige omløbshastigheder og ved radier på 0,6 m; 0,85 m; 1,2 m.
Diskuter periferihastighed vs støj og støj fra vindmøller ud fra forsøget.
Eksperimentelt projekt:
Forsøg at måle støjen med mikrofon og dataopsamling (digitalt storage oscilloskop eller PC/lydkort/Goldwave)
Prøv at holde fast afstand mellem mikrofon og rotationsplan. Kalibrer mikrofon med en lydkilde og en lydtryksmåler. Mål omløbshastighed med tæller eller stopur.
Sammenlign støjdata med periferihastighed.
Er der en bestemt grænsehastighed hvor støjen vokser markant?
Sammenlign med tiphastighed for vindkraftværker.
G2: Mølle med symmetrisk rotor
Mange mener at en vindmøllerotor skal være vinklet i forhold til rotorens plan. Mange mener også at den skal være ret tyk for at virke. Men man kan lave en vindmølle med helt symmetrisk rotor med ganske tynde vinger.
Brug fx et stykke af aluminiumpersiennelamel. Brug et eller to stykker på 20-30 cm for at lave en to- eller firvinget rotor.
Monter den på en letløbende aksel så den konkave side vender mod vinden og sørg for at rotoren er symmetrisk.
Sæt den op i vinden og sæt den i gang.
Rotoren kan startes i begge retninger.
Projekt
Prøv at bygge sådan en mølle.
Tankeeksperiment
Tænk over hvordan sådan en symmetrisk mølle kan virke.