Vindkraftens problemer

Økonomi: Vindkraft er dyr energi. Ganske vist koster ”brændstoffet” ikke noget, men møllerne skal opføres og vedligeholdes. Og møllerne holder ikke evigt. Det gør vindkraften noget dyrere end kulkraft.

Det er også en udfordring at vindmøllerne ikke producerer elektricitet når vinden ikke blæser. Derfor skal der udover vindmøllerne investeres i meget store høj­spændings­linier, så strømmen kan hentes andre steder når vinden ikke blæser. Eller der skal investeres i kraftværker, der kan stå opvarmede og klar, men uden at producere, før vinden løjer af. Nogle af problemerne kan mildnes med moderne varmekraftværker, der både producerer el og varme. De kan fx producere el i vindsvage perioder og gemme overskudsvarmen i et varmelager. Det forventes at fri prisdannelse på elektricitet sammen med tvungen afsætning af ”grøn” energi vil drive udviklingen i denne retning.

Vindeby havmøllepark nord for Lolland består af 11 Bonus 450 kW møller. Anlægget er bygget af SEAS i 1991. Placeringen til havs giver omkring 20 % større elproduktion end tilsvarende møller placeret på land. Foto: Bonus Energy A/S.

Styring af nettet: De planlæggere, der nu forsøger at beregne hvad der sker, når store vindmølleparker skal kobles på elnettet, tager dette meget seriøst. Hvis mange store brugere kobler sig på nettet mens der lige kommer et hul i vinden, kan der ske det, at spændingen pludselig falder på nettet. Det kan føre til at nettet falder fra hinanden, så vindmøllerne kobles fra. Asynkrongeneratorerne er i den situation ikke i stand til at komme i gang. Faktisk trækker de strøm fra nettet når de skal magnetisere generatoren. Det vil skabe et stort strømudfald der ikke er acceptabelt i Danmark. Hvis vindmøllerne er forsynet med frekvensomformere, som fx Tvindmøllen, kan man undgå denne ulempe. Men denne teknik er i dag ikke særlig udbredt på danske vindmøller. Et elnet, der i perioder forsynes fuldstændigt med vindenergi, er helt anderledes end det elnet, vi kender i dag. Nu kræves det, at der altid et tre store kraftværker i gang på Sjælland, så kan nettet tåle at et kraftværk falder ud uden at der kommer strømafbrydelser. Derfor arbejder planlæggerne og teknikerne i disse år på højtryk for at finde ud af, hvordan elnettet skal styres og planlægges i fremtiden.

Miljø: Vindmøller forurener ikke atmosfæren med giftige stoffer eller drivhusgasser. Og den energi, der går til at producere og opstille møllen, er typisk tjent ind på tre måneder. Derimod udgør vindmøller et betydeligt problem for landskabelige værdier. I store dele af Nordvestjylland er det i dag ikke muligt at finde en fri udsigt uden vindmøller. Vindmøller er mere påtrængende for bevidstheden end andre landskabselementer som huse, tårne og skorstene, fordi vingernes bevægelse tiltrækker sig hjernens opmærksomhed. Mange af disse gener kan undgås ved at opføre vindmøller i store parker - gerne langt til havs - og så friholde resten af landet. Der er store modstridende økonomiske og ideologiske interesser på spil her. Store private vindmøller på blæsende steder er en rigtig god forretning med de nuværende priser. I branchen kaldes de ”guldmøller”. Og nu (1999) er der en del diskussion om et forsøg på fuldstændig at forandre københavnernes udsigt over Øresund ved at opføre 27 store møller på Middelgrunden.