|
EffektstyringBåde i teori og praksis kunne man godt sætte en kraftigere (og dyrere) generator på. Men den ville ikke producere så godt ved lave vindhastigheder, og den ville kun komme op på fuld produktion en lille del af tiden.
Fordelen ved stallregulering er først og fremmest, at møllevingen kan monteres fast på navet. Man undgår den komplicerede og dyre pitchregulering. At pitche en vinge betyder at man drejer vingen lidt i navet, så den roterer en smule om sin længdeakse og stiller sig i en lidt anden vinkel i forhold til vinden. Pitchregulerede møller kan gøre dette mens de kører. Så når styringscomputeren synes, at der skal produceres lidt mindre, så pitcher den vingerne lidt. Dagens standardmøller har vinger på 24 til 36 meters længde. De er sammenlignelige med Rundetårn i København. De belaster typisk navet med en kraft svarende til 10-20 ton. Og samtidig er møllen i stand til at finjustere vingerne ved at pitche dem en smule. |
Der er to måder at styre, hvor stor en effekt vingerne møller ud af vinden. Hvis vingen er stallreguleret er vingerne beregnet således, at de begynder at ”slippe vinden”, at stalle (udtales stårle) ved en forud beregnet hastighed. Konstruktører af flyvemaskinevinger forsøger af al magt at designe deres vinger, så de undgår den frygtede stall i alle normale situationer. Stall er frygtet ved flyvning fordi en vinge, der staller, pludselig mister opdriften så flyet falder som en sten. Stallregulerede vindmøllevinger er konstrueret så snedigt, at de starter med at stalle tæt ved navet, for så gradvist at miste mere og mere af deres fremdrift, hvis vinden øger yderligere.