|
Dansker i drømmejob hos ESADen danske astronom Richard West er et af ESOs mest fremtrædende multimennesker. Dels er West aktiv, observerende astronom og dels er han øverste chef for ESOs store presseafdeling. „Det er et krævende, men også meget spændende job", siger West, der fortsætter: „Ud over det daglige arbejde med at udfærdige pressemeddelelser, sørge for at der bliver fremstillet fotos og videosekvenser samt besvare spørgsmål fra nær og fjern, tager jeg mig også af at give interviews til radio og tv. Det er alt sammen krævende funktioner, hvor der simpelthen ikke må forekomme fejl." Samtidig omfatter chefjobbet i presseafdelingen også massevis af rejser. „Jeg har været i Chile mere end 40 gange", fortæller West, „og jeg har fulgt de mange forhandlinger med den chilenske regering om en lang række stridspunkter med hensyn til opførelsen af VLT. Nu er det alt sammen kommet fint på skinner. Det er en enorm tilfredsstillelse for ESO!" West, hvis mor er svensk og som er gift med en georgier, taler ikke færre end otte sprog flydende: dansk, svensk, engelsk, tysk, fransk, spansk, russisk og georgisk. Det gør hans virke, der nærmest kan beskrives som en slags ‘udenrigsminister’ for ESO, til en legende let sag, hvad ESO drager stor fordel af. Det gælder også tilfælde, hvor store astronomiske begivenheder pressedækkes fra ESOs hovedkvarter i München i Tyskland, hvor West har sit hjem. Ét af den slags eksempler, som West selv husker bedst, var ‘live’-pressemødet under kometen Shoemaker Levy 9’s nedstyrtning på Jupiter i 1994. „I to nætter i træk lykkedes det mig kun at få en enkelt times søvn på mit kontor ud på de små timer", erindrer West. A propos kometer. Så har West’s funktion som observerende astronom også ført til, at en komet er blevet opkaldt efter ham. Det skete, da han i 1976 som den første observerede det lille lysspor på en fotografisk plade, som var afsat af en komet. Den hedder i dag komet West. På VLT har West sammen med en gruppe kolleger også fået bevilget tid. Der her ellers været rift om observationstiden. „Ved første tildelingsrunde af observationstid til VLT1 i foråret 1999, var der ansøgninger om mere end tre gange så megen observationstid, som der faktisk var til rådighed", fortæller West, der slutter: „Vi fik tildelt observationstid til eftersøgning af de himmellegemer, der befinder sig uden for Neptuns og Plutos baner omkring Solen. Måske finder vi en ny planet derude hvem ved?" Nu gælder det for alvor for danske astronomer om at lægge sig i selen og komme med, hvor det sker i astronomien. Danmark betaler hvert år ca. 20 millioner kroner i medlemsbidrag til ESO. Det svarer til 3,13 % af ESOs samlede budget.
|