I gamle dage „høstede" man is om vinteren. Ud på søen, save isflager ud, hjem i laden med dem. Hvis man gemte en ordentlig bunke is og isolerede den godt med halm, så havde man is at bruge af til langt ud på sommeren. Is er godt til at „gemme kulde med", fordi vand har en fantastisk høj smeltevarme. Så hvis man kan lave sig noget is, så kan man holde kulden i et stykke tid.

En sjus, der køler

I de seneste år er der eksperimenteret en del med at anvende den gamle is-idé i kølemaskiner. Man laver sig en blanding af vand, is og sprit. Hvis iskrystallerne er små, får man en blanding, der minder om en tynd grød. Det kaldes sjap-is. Det kan pumpes rundt i rør – fra kølemaskinen og helt ud til ærterne i butikkens kølediske. Spritten sørger for, at smeltepunktet ligger under 0 °C.

Fordelen ved at anvende sjap-is er, at der skal bruges temmelig meget varme til at få en liter af det til at smelte. Det er med andre ord et effektivt middel til at fjerne varme. Det betyder, at pumper, rør og køleflader kan minimeres, når man anvender sjap-is. Der skal heller ikke bruges nogen kompressor, fordi metoden jo blot går ud på at smelte sjap-isen dér, hvor varmen skal fjernes. Til gengæld skal der så hele tiden produceres ny sjapis. Det gøres som regel med en ammoniakkølemaskine i et maskinrum uden for butikken.

I et almindeligt køleskab er det ikke en god idé at anvende sjap-is. Det kan sagtens gøres sikkert nok til at til at bruge en lille mængde isobutan. Det er sværere i store butiksanlæg, hvor der skal bruges meget kølemiddel.

For at gøre sjap-is teknologien konkurrencedygtig åbnede Dansk Teknologisk Institut sammen med sværvægterne i køleindustrien og fødevare- branchen i april 1998 et Center for anvendelse af sjap-is.