Linseeffekt

I de seneste år er mange kosmologer begyndt at udnytte en spændende, ny mulighed for at studere det mørke stofs fordeling i universet. De benytter sig af, at al masse – uanset om det er synligt eller ej – afbøjer lys, som passerer dets nabolag. Det interessante er, at det har vist sig, at der på himlen kan opstå en linseeffekt, hvor en samling af stof forstærker lyset fra en bagved liggende kilde og på den måde gør det muligt både at undersøge selve kilden og samtidig også kortlægge fordelingen af det afbøjende stof. Den slags systemer udgør faktisk et af de mest lovende hjælpemidler i vore dages kosmologiske forskning.

MG2016+112