|
Universets alderAf Jan Teuber, Senter for høyere studier, Oslo. Hvis universets udvidelse hele tiden havde foregået med samme fart, ville dets alder skulle angives som værdien af den tidligere omtalte Hubbletid. Men sådan forholder det sig ikke i virkeligheden. Udvidelsen modvirkes af den gensidige tyngdepåvirkning mellem galakserne. Og det betyder, at der hele tiden foregår en opbremsning. Nøjagtig hvor stor denne opbremsning har været, afhænger af, hvor meget stof universet indeholder. For tiden er det et meget aktivt forskningsområde at få fastlagt især mængden af stof, der ikke udsender lys det såkaldte mørke stof. Men under alle omstændigheder betyder en opbremsning, at universets alder er mindre end Hubbletiden. I dag mener de fleste kosmologer, at universets indhold af stof enten svarer til, at udvidelsen aldrig helt ophører det kritiske univers (med en alder på 2/3 af Hubbletiden) eller til at opbremsningen har været en anelse svagere. I så fald er alderen lidt højere end 2/3 af Hubbletiden. |