Store vulkanudbrud sender enorme mængder af materiale op i atmosfæren, hvor det spredes til en stor del af Jorden. Når sneen falder på Grønland, ses resultatet af disse vulkanudbrud som et ekstra stort syreindhold, der især stammer fra vulkansk SO₄^2-, hvilket giver isen en større ledningsevne.

På figuren ses, hvorledes H⁺-koncentrationen afhænger af dybden i de øverste 800 m is ved Summit. På måledata fra Summit-boringen (GRIP). Disse måledata giver sammenhængen mellem dybden og alderen af de enkelte lag, samt et mål for syrekoncentrationen.

Mulig vulkan	År for vulkan
St. Helena	1980 e.Kr.
Katla, Island	1918 e.Kr.
Katmai, Alaska	1912 e.Kr.
Krakatau, Indonesien	1883 e.Kr.
Tambora, Indonesien	1816 e.Kr.
Laki, Island	1783 e.Kr.
Krafla, Island	1179 e.Kr.
Hekla, Island	1104 e.Kr.
Eldgj‡, Island	934 e.Kr.
Vesuv, Italien	79 e.Kr.
Etna, Sicilien	44 f. Kr.
Thera, Santorin	1628 f. Kr. (eller 1646 f. Kr., p.t. ikke afgjort)

1. Tabellen ovenfor angiver tidspunkterne for nogle kendte vulkanudbrud. Prøv at identificere disse v.h.a. måledata fra Summit-boringen og figuren ovenfor.

2. Forklar, hvorfor vulkaner fra Island giver større udslag end f.eks. vulkaner fra Indonesien – også selv om sidstnævnte er voldsommere. Forklar også, hvorfor der er en forsinkelse på et par år for fjerntliggende vulkaner.

Spørgsmålet om spor af vulkaner i indlandsisen er behandlet i artiklen: Science, vol.264, 1994, s.948.