Ved kraftige vulkanudbrud udsendes store mængder svovldioxid, SO₂, som i atmosfæren går i forbindelse med vanddamp og danner små dråber syre, der kan nå indlandsisen med nedbøren. Det kan spores ved at måle isens pH-værdi. Den afhænger af, hvor meget syre (især svovlsyre, H₂SO₄) nedbøren vasker ud af atmosfæren. Også her finder man en tydelig årstidsvariation.

Men mere interessant er det, at syreindholdet af isen på bestemte steder i en borekerne er specielt højt. Det fortolker man netop som et resultat af store vulkanudbrud.

Tidligere tiders atmosfære

I den løse sne øverst i indlandsisen er der en smule luft. Længere nede bliver den indkapslet i isen som små bobler. Fra en vis dybde vil boblerne blive trykket sammen. Den atmosfæriske luft er opløst i isen, men den kan fremdrages. Man kan med andre ord – forbløffende nok – få en prøve af fortidens atmosfære.

Nogle af atmosfærens gasser – de såkaldte drivhusgasser „holder på varmen", fordi de absorberer varmestråling. En forøgelse af mængden af dem kan måske fremkalde en generel opvarmning af Jorden. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp: H₂O, kuldioxid: CO₂ og methan: CH₄.

Menneskelig aktivitet, (afbrænding af olie og gas, træfældning, inddragelse af store områder til landbrugsproduktion m.m.) har betydet, at mængden af CO₂ og CH₄ har været stigende i de seneste ca. 100 år. Man diskuterer, hvor stor betydning denne stigning har haft – eller vil få – for Jordens klima. Spørgsmålet er blevet et af de varmeste, globale miljøspørgsmål. Selv en beskeden global klimaændring kan nemlig få enorme konsekvenser.

Årsag og virkning

På den baggrund er det vigtigt at kunne studere indholdet af drivhusgasser i den gamle atmosfære, som man finder i isen. Det har vist sig, at der for det første er en større mængde af drivhusgasser i varme end i kolde perioder, og for det andet, at indholdet af CO₂ i de sidste 200.000 år ikke har været højere, end det er idag. Men man skal passe på med at drage for vidtgående konklusioner: Fordi det er varmt samtidig med at mængden af CO₂ er stor, er det jo ikke sikkert, at det er varmt, fordi mængden af CO₂ er stor. Det kunne endda være, at varme perioder forårsager en stor mængde CO₂, eller at begge fænomener har en fælles tredje årsag.