Det har vist sig, at selve sneens isotopiske sammensætning kan fortælle om den temperatur, den er dannet ved. Og at der sammen med sneen kommer en smule atmosfærisk luft samt ganske små mængder af de stoffer, luften er forurenet med: Støv, saltioner fra verdenshavene og syre-ioner m.m.

Ved anvendelse af en række raffinerede metoder har man kunnet hente fantastiske mængder information ud af en borekerne, som på en måde kan betragtes som et ordnet arkiv eller bibliotek med mere end 200.000 hylder.

Først og fremmest gælder det direkte information om fortidens klima. Men overraskende nok også oplysninger om f.eks hyppigheden og intensiteten af vulkanudbrud, om støvstorme og om tidligere tiders sammensætning af atmosfæren.

Undersøgelser af Grønlands indlandsis – og efterfølgende også af is på Antarktis – har derfor fået stor betydning for klimaforskningen. Især fordi man er begyndt at nære frygt for, at menneskelig aktivitet kan få indflydelse på klimaet. En afgørende forudsætning for denne forskning er et godt kendskab til fortidens klima.