Et sted nær midten af en stor iskappe vil isen dog ikke flyde i vandret retning. Den vil i stedet meget langsomt bevæge sig nedad. Det sker ved den såkaldte isdeler. På Grønland løber isdeleren groft taget nord-syd omtrent langs midten af øen.

Øst for isdeleren vil en ispartikel bevæge sig mod øst, og vest for isdeleren vil den bevæge sig mod vest. Til sidst vil den efter flere tusinde år nå kystområderne, hvor den smelter eller brækker af som et isbjerg. På selve isdeleren kan man regne med, at ispartiklen bliver liggende. Den vil kun – som årene går – bevæge sig ganske langsomt nedad. Derfor vil den sne, som er faldet ved isdeleren for mange år siden, være der endnu, og man kan finde den, hvis man borer tilstrækkeligt dybt.

Ved isdeleren er Grønlands indlandsis, hvor den er tykkest, godt tre km tyk. Det er svært at vide præcist, hvornår den is, som her ligger nær bunden af indlandsisen, faldt som sne. Men det er ret sikkert, at lagene ligger i en ordnet rækkefølge mere end 200.000 år tilbage, og måske er den ældste is faldet som sne for mere end 500.000 år siden!