Henrik Svensmark, Sol-Jord fysiker: Mælkevejen påvirker klimaet
Eigil Friis-Christensen (bagest), Henrik Svensmark (i midten)
og Knud Lassen (forrest) fotograferet ved en parabolantenne på DMI.
Foto: Kirsten Fich Pedersen.
Der er skrevet en bog om tre danske fysikeres arbejde med at forstå, hvordan Jordens klima styres af ændringer i Solens udstråling. Henrik Svensmark, Eigil Friis-Christensen og Knud Lassen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har forsket i Sol-Jord forholdet.
Titlen på bogen om deres arbejde er: Den maniske Sol. Forfatteren er den engelske videnskabsjournalist, Nigel Calder. Hans idé med bogen er at gøre opmærksom på, at det er vigtigt at forstå, hvordan de naturlige variationer af Jordens klima fungerer, før man begynder at hævde, at det er menneskets aktiviteter, der er de afgørende.
Henrik Svensmark blev i juni måned 1997 tildelt Højgaard & Schultz’ jubilæumspris for sin forskning. Prisen tildeles hvert år en forsker, der har formået at gå nye veje. Den er på en halv million kroner.
Svensmark siger:
Det har aldrig været min eller mine kollegers mening at sige, at vi bare skal forurene løs eller lukke så meget CO2 ud i atmosfæren, som vi lyster. CO2 var aldrig rigtig inde i overvejelserne. Vi så det mere som en interessant problemstilling: at finde en sammenhæng mellem Solen og klimaet på Jorden. Inden for den teoretiske fysik, som jeg arbejder med, opstår der mange overraskelser. Der bliver lavet nogle eksperimenter, som viser, at tingene ikke hænger sammen, som vi troede. Og så jubler vi. For så er der jo noget nyt at kaste sig over – en ny udfordring. At den menneskeskabte indflydelse på miljøet også påvirker klimaet, kan jeg ikke afvise. Men jeg tror, at Solen har langt større indflydelse på vores klima, end vi vi hidtil har ment. Det, vi har fundet, er en indirekte mekanisme. Vi har endnu ikke den fulde forståelse af solplet-cyklusen. Men hvis det virkelig er rigtigt, at den kosmiske stråling fra de fjerne stjerneeksplosioner kan trænge ind og påvirke atmosfæren, så kan man jo sige, at hele Mælkevejen har indflydelse på klimaet. Først når vi begynder at forstå, hvad der sker på Solen, kan vi begynde at forstå samspillet med Jorden. Og så kan vi måske også sige noget om, hvad der er i vente.
Henrik Svensmark tog i 1987 en licentiatgrad på Danmarks Tekniske Universitet. Her arbejdede han med faseovergange og superledning. Via et stipendium kom han derefter tre år til Californien i USA, hvor han var ansat på det berømte Berkeley Universitet. Tilbage i Danmark havde Svensmark i nogle år midlertidige stillinger bl.a. ved Niels Bohr Instituttet. Nu er han fast ansat på DMI som fysiker.