Her kan det anbefales at måle på lyset fra en glødelampe og undersøge ved hvilken bølgelængde, der udsendes mest energi. Det er noget besværligt at lave kvantitative undersøgelser. Kvalitative forsøg er godt beskrevet og omtalt i bogen „Foton og Farve" i Gyldendals naturfagsserie. Det virker især overraskende på eleverne, at en glødelampe udsender mest energi i det usynlige område.
Forslag til elevopgave:
-
Det menneskelige øje er mest følsomt for lys ved ca. 550 nm. Er det fornuftigt?
-
Jordens overfladetemperatur er ca. 300 K. Beregn den bølgelængde, hvor Jorden udsender mest energi.
-
Forklar, hvorfor Solens stråler kan trænge næsten uhindret gennem Jordens atmosfære og hvorfor udstrålingen fra Jorden tværtimod bliver absorberet.
-
Jordens temperatur er proportional med Solens overfladetemperatur alt andet lige. Beregn proportionalitetsfaktoren, og find ud af, hvor meget Jordens temperatur vil stige, hvis Solens overfladetemperatur blev 10 grader højere.