Vi så i opgave 4, at solstrålingen i Jordens afstand fra Solen (solarkonstanten) er på 1353 W pr. m2. Men Jorden modtager i virkeligheden kun 70% af energien, da en del af strålingen reflekteres primært af skyerne. Man siger derfor, at Jorden har en albedo på 0,30. Albedoen er med andre ord et mål for den del af indstrålingen, som reflekteres.
-
Beregn arealet af en cirkelskive med en radius som Jordens radius, RJ = 6,371 · 106 m.
-
Forklar, hvorfor resultatet fra spørgsmål 1 kan bruges til at beregne den samlede strålingseffekt, som Jorden modtager fra Solen. Beregn denne effekt, idet du tager hensyn til albedoen.
-
Beregn Jordens overfladeareal.
-
Forklar, hvorfor Jorden afgiver energi til verdensrummet med en effekt, der er den samme som den modtagne effekt fra Solen (fra spørgsmål 2). Brug dette til at beregne intensiteten af Jordens udstråling.
Antag, at Jorden kan opfattes som en ren temperaturstråler.
-
Hvad er da Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur?