|
|
|
|
Britiske forskere har indført et helt nyt forskningsområde: geofysiologien. Her arbejdes ud fra en teori om, at livet spiller en helt afgørende rolle for udviklingen af Jordens klima.
J. Lovelock
Den meget forsimplede version af CO2-kredsløbet har været udsat for en del kritik. Måske er den ikke fyldestgørende nok. I 1982 gjorde to fremtrædende, britiske forskere, J. Lovelock og M. Whitfield f.eks. opmærksom på, at Jorden allerede om ca. 100 millioner år efter deres mening vil komme til at opleve en skæbnesvanger krise, der består i en mangel på CO2. De to forskere forudsiger, at CO2-mængden i Jordens atmosfære til den tid vil være nået ned på et så lavt niveau, at grundlaget for fotosyntesen fuldstændig forsvinder.
|
Jordens gudinde, Gaia. I det antikke Grækenland var Gaia den milde, feminine og moderlige gudinde, som samtidig også var særdeles nådesløs over for alle, som ikke formåede at leve i harmoni med Jorden. |
Gaia-teorien
Lovelock’s og Whitfields hovedsynspunkt er, at levende organismer indgår som et afgørende led i det globale CO2-kredsløb. I en udbygget og revideret form af sin oprindelige Gaia-teori fra 1979 beskriver Lovelock således i bogen, Jordens overlevelse sit syn på sagen:
Nutidens kølige klima til trods for en varm Sol og den konstante nedgang i indholdet af CO2 i tidens løb kan ikke forklares af hverken biologi, geofysik eller geokemi hver for sig. En geofysiologisk model af Jorden, der inddrager udviklingen af levende organismer og bjergene og luften som dele af et tæt sammenknyttet system, giver imidlertid en troværdig forklaring.
Herover for står de mere traditionelt tænkende geokemikere, der mener, at indholdet af CO2 er aftaget som følge af en stigning i forvitringen og nedbøren. Én af dem siger det således:
Levende organismer er ganske rigtigt af betydning. Men den grundlæggende regulering af indholdet af CO2 er fysisk snarere end biologisk.