|
|
|
|
I Grønlandshavet ud for Grønlands østkyst, noget nordøst for Island er den første virkning af de seneste årtiers forøgede jordtemperatur på lidt over en halv grad Celsius muligvis allerede konstateret. Her forekommer – eller rettere plejede der hver vinter at forekomme – en ret betydelig isproduktion. Klimaforskere mener at have konstateret en reducering af denne isdannelse. Og det giver dem en mistanke om, at noget stort er på spil.
Endnu er der frit vand i en kile op langs Grønlands og Nordskandinaviens kyster. Men hvis oceanets hjerte her i Grønlandshavet holder op med at pumpe koldt, saltholdigt vand ned i dybhavet, så kan området få en ny istid, fordi det på den måde hindrer tilførslen af varme med Golfstrømmen. |
Pumpevirkning
Den reducerede isproduktion betyder nemlig samtidig, at dannelsen af det, der betegnes som dybvand også reduceres. Det er det fænomen, der opstår, når salt havvand fryser til is under udskillelse af salt. Så bliver det resterende, underliggende vand nemlig tungere på grund af det forøgede saltindhold. Og det medfører, at det kolde vand synker til bunds. Der opstår det, der kaldes for konvektionsstrømme, som fjerner det kolde overfladevand og pumper det flere tusinde meter ned i dybhavet.
Man kalder ligefrem denne mekanisme for Grønlandshavets „hjerte", fordi det på samme måde som et hjerte virker som en cirkulationspumpe. Hér altså for verdenshavenes vandstrømme, der fører det kolde, saltholdige vand langs havbunden helt over til det Indiske Ocean og til Stillehavet, hvorfra varme havstrømme føres tilbage til „hjertet" i Grønlandshavet igen.