Firmaet A/S S. Frederiksen i Ølgod markedsfører en demonstrationsmodel af en brændselscelle. Det er lykkedes at opnå en aftale om køb gennem LMFK-Sekretariatet til en meget favorabel pris.
Brændselscellen kan fungere med bl.a. methanol og ethanol. Ja, faktisk er det muligt at få både snaps, whisky og gin omdannet til elektricitet. Der medfølger en detaljeret forsøgsvejledning med beskrivelse af forsøg, hvor bl.a nyttevirkningen og effektkurven for methanol-cellen samt dens indre modstand kan bestemmes.