Elforbruget i Danmark varierer i dagens løb, og det er heller ikke det samme på de forskellige årstider. Det illustreres af grafen til højre, hvor den øverste kurve viser el-forbruget på en decemberdag, medens den nederste er fra samme ugedag i juni.
-
Beregn el-forbruget pr. døgn for hver af de to dage, og giv på grundlag heraf et skøn over det samlede danske el-forbrug i løbet af et år.
-
Giv en forklaring på de mest karakteristiske variationer i hver af de to viste døgns forløb, og forklar, hvorfor der er forskel i de to kurvers udseende.
-
Elproducenterne arbejder på at udjævne forbruget i døgnets løb. Hvorfor? Hvordan vil du foreslå, at man skal gribe sagen an?
-
Undersøg om det er muligt at få fat i en døgnbelastningskurve fra dit eget lokale el-selskab.